Digitaliseringskonsulent til Arbejdsmarkedsafdelingen
Vil du være med til at omsætte digitalisering og kunstig intelligens til konkrete løsninger, der skaber værdi for borgere, medarbejdere og ledere?
I Arbejdsmarkedsafdelingen står vi midt i en spændende udvikling, hvor digitale løsninger og nye teknologier skal understøtte en endnu bedre indsats for borgere og virksomheder.
Derfor søger vi nu i en fast stilling en digitaliseringskonsulent, der kan drive udviklingsprojekter, sikre implementering af nye løsninger og understøtte driften af eksisterende og være en central sparringspartner for ledelse og medarbejdere.
Om os
Arbejdsmarkedsafdelingen i Randers Kommune arbejder målrettet og i samspil med vores medborgere for at sikre, at de kan klare sig selv og deltage i samfundet. Vi er en organisation i udvikling, hvor høj faglighed, samarbejde og nytænkning går hånd i hånd.
Digitalisering spiller en stadig større rolle i vores opgaveløsning. Vi arbejder målrettet med at udnytte nye teknologiske muligheder, styrke de digitale arbejdsgange og sikre, at vores systemer understøtter både medarbejdere og borgere bedst muligt.
Som digitaliseringskonsulent bliver du en del af en organisation med mange samarbejdsflader, hvor du får mulighed for at præge udviklingen og omsætte idéer til konkrete løsninger.
Om stillingen
Du får en central rolle i arbejdet med digital udvikling på beskæftigelsesområdet. Dine opgaver vil spænde fra strategisk rådgivning og projektledelse til implementering og driftsunderstøttelse af it-løsninger.
Et særligt fokusområde bliver at understøtte anvendelsen af kunstig intelligens (AI), hvor der er lovgivningsmæssigt grundlag for det. Du bliver blandt andet projektleder på kommunens deltagelse i KL's storskalaprojekt om anvendelse af AI på beskæftigelsesområdet.
Du kommer også til at arbejde videre med implementeringen af områdets kanalstrategi, som er udviklet gennem en større involverende proces, og bidrage til den fortsatte udvikling af digitale kanaler og selvbetjeningsløsninger.
Opgaverne løses i tæt samarbejde med centerledelse, ledere, fagkonsulenter, superbrugere, kommunens IT-afdeling samt eksterne leverandører.
Dine primære opgaver bliver blandt andet at
- drive og koordinere digitaliseringsprojekter på beskæftigelsesområdet
- understøtte anvendelsen af AI og fungere som projektleder på relevante AI-initiativer
- bidrage til implementering og opfølgning på Arbejdsmarkedsområdets kanalstrategi
- rådgive om valg af nye digitale løsninger og understøtte implementering og drift
- være systemansvarlig for Schultz Fasit i tæt samarbejde med superbrugerkoordinatoren
- understøtte administration af brugere, enheder og adgangsrettigheder
- koordinere systemændringer og organisationsændringer med IT og systemleverandører
- medvirke til overgang til fælleskommunal adgangsstyring og rammesætning af adgangsprofiler
- sikre compliance i forhold til kontrakter, tilkøbsmoduler og systemanvendelse
- gennemføre opfølgning og kontroller, herunder stikprøvekontrol af CPR-opslag
- bidrage til ledelsesbetjening, analyser og opmærksomhedspunkter vedrørende systemunderstøttelse
- koordinere undervisning, e-læring og implementering af nye funktionaliteter
- være bindeled mellem arbejdsmarkedsområdet, IT-afdelingen og systemleverandører
- fungere som systemansvarlig for kommunens anvendelse af Candeno på beskæftigelsesområdet.
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med digitalisering, it-understøttelse eller projektledelse i en offentlig organisation. Det er en fordel, hvis du har kendskab til beskæftigelsesområdet, men det er ikke et krav.
Vi lægger vægt på, at du
- kan drive projekter fra idé til implementering og forankring
- trives i en rolle med mange samarbejdsrelationer og interessenter
- kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete og anvendelige løsninger
- kommunikerer klart og kan formidle både tekniske og forretningsmæssige perspektiver
- arbejder struktureret og følger op på opgaver og aftaler
- har interesse for digital udvikling, data og nye teknologiske muligheder
- kan skabe følgeskab omkring nye arbejdsgange og løsninger.
Vi forventer desuden, at du har en relevant videregående uddannelse.
Vi tilbyder
Som digitaliseringskonsulent får du en alsidig stilling med stor indflydelse på udviklingen af arbejdsmarkedsområdets digitale løsninger.
Du får
- mulighed for at arbejde med nogle af de mest aktuelle digitaliseringsdagsordener, herunder AI
- en central rolle med stor kontaktflade på tværs af organisationen
- ansvar og mulighed for at præge udviklingen af digitale løsninger og arbejdsgange
- engagerede og fagligt dygtige kolleger
- et arbejdsmiljø præget af samarbejde, udvikling og tillid
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Praktiske oplysninger
Stillingen er placeret i Ledelsesunderstøttelse & Digitalisering, som er den del af Center for Borgerservice, Ydelser og Digitalisering under Arbejdsmarkedsafdelingen i Randers Kommune.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Birgitte Guldberg på mail birgitte.guldberg@randers.dk eller mobil 30 68 65 22.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation via Randers Kommunes rekrutteringssystem senest søndag den 18. oktober 2026.
Tiltrædelse forventes 1. december 2026 eller efter aftale.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Når du har modtaget en kvittering, er din ansøgning registreret hos os.