Engelsk- og matematiklærer til Hornbæk Skole

Vi søger en dygtig N/T, engelsk- og matematiklærer

Hvis du er en engageret lærer med en god faglig viden, som kan understøtte vores ambition om at bibeholde et højt fagligt niveau – så skal du arbejde her hos os.

Vi søger dig, der med stor indsigt og forståelse for elevernes læringsforudsætninger kan skabe læring, der øger fagligheden og udvikler de sociale kompetencer hos det enkelte barn.

Hornbæk Skole er en skole med 500 elever og 65 medarbejdere. Skolen ligger i Randers Kommune i et naturskønt område vest for Randers og tæt på E45. Skolen har 21 almene klasser og tre specialklasser. Vi er kendetegnet ved erfarne og dygtige medarbejdere samt elever, der trives.

Vi har et godt arbejdsmiljø med en god tone og et godt forældresamarbejde. Vi har fokus på elevernes trivsel og læring. Vores teamsamarbejde er præget af ansvarlighed, høje forventninger, vidensdeling og gode fælles løsninger. Vi glæder os til at tage godt imod dig, og at du bliver en del af vores fællesskab.

Er du nyuddannet lærer får bl.a. tilbudt ekstra hjælp og vejledning. På skolens mellemtrin underviser vi eleverne i ”teams”, hvilket er en undervisningsstruktur, der understøtter læring, et godt fællesskab og klasserumsledelse. Vi hjælper dig selvfølgelig godt i gang med dette.

Vi forventer, at du:

  • Er kompetent, dygtig og uddannet folkeskolelærer
  • Har linjefag/undervisningsfag i matematik og engelsk eller tilsvarende kompetencer
  • Har meget gode relations- og samarbejdskompetencer
  • Har en klar, tydelig og anerkendende klasseledelse
  • Er ambitiøs, åben og imødekommende
  • Tager aktiv del i arbejdet med at skabe en god skole
  • ”Brænder” for at undervise og at skabe et udviklende læringsmiljø
  • Formår at skabe faglige udfordringer for alle elever

Vi tilbyder:

  • En delt klasselærerfunktion i to 4. klasser. Du skal primært undervise i matematik på mellemtrinnet. Herudover er der N/T i henholdsvis en 4. og 6. klasse samt engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen. De fleste af dine undervisningstimer er på 4. årgang.
  • En god arbejdsplads med stor indflydelse på egen hverdag og mulighed for fleksible forberedelsestider
  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger, som tager godt imod dig
  • Et tæt og godt skole-hjem-samarbejde med en aktiv og engageret forældregruppe
  • Et forpligtende og professionelt samarbejde med kolleger om elevernes trivsel og læring


Stillingen er en fastansættelse på 37 timer/uge med ansættelse pr. 1. september 2025 eller snarest muligt.

Løn sker efter gældende overenskomst. Ansættelse sker under forudsætning af godkendte børne- og straffeattester.

Vedlæg venligst relevante bilag, uddannelsesbevis og udtalelser. Vi gør os umage med at ansætte den rigtige person, og hvis du kan, så angiv gerne referencer, som vi kan kontakte inden samtalen. Skriv gerne, hvis du har særlige kompetencer, du kan anvende i dit arbejde.

Vil du vide mere – så ring til os

Ønsker du flere informationer om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Kim Højer Hansen på telefon 89 15 42 00.

Vi er på skolens kontor fra den 4. august 2025.

Her finder du generel information om Randers Kommunes skoler. Du kan læse mere om Hornbæk Skole på vores hjemmeside.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er snarest muligt. Vi læser - fra den 4. august 2025 - ansøgningerne løbende.

Samtale

Der afholdes samtaler løbende. Jobopslaget fjernes, når stillingen er besat.

Søg stillingen

Søg stillingen via Randers Kommunes rekrutteringssystem.

Søg jobbet nu