Ergoterapeut med kompetencer inden for neurologi og komplekse smerter
Har du lyst til at gøre en forskel sammen med ambitiøse kolleger i Rehabiliteringsenheden i Randers Sundhedscenter?
Vi søger pr. 1. februar 2027 en ergoterapeut med erfaring inden for både neurologi, det komplekse smerteområde samt funktionelle lidelser. Stillingen er på 37 timer om ugen, tidsbegrænset til den 31. januar 2029 med mulighed for forlængelse. Du ansættes i en selvtilrettelæggende stilling. Arbejdstiden ligger som hovedregel på hverdage i dagtimerne.
I Rehabiliteringsenheden er vi 38 medarbejdere bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejerske, diætist, forløbskoordinatorer og udviklingskonsulent.
I Rehabiliteringsenheden arbejder vi med genoptræning efter Sundhedslovens §140 og rehabiliterende indsatser efter §119 inden for lænderyg, diabetes, KOL, kræft og hjerte.
Du vil komme til at indgå i en tværfaglig gruppe bestående af fysioterapeuter og ergoterapeuter, som varetager genoptræningsindsatser for borgere med komplekse smerteproblematikker samt funktionelle lidelser. Derudover bliver du en del af vores neurologiske team, som består af fysioterapeuter og ergoterapeuter samt en forløbskoordinator. På tværs af begge områder samarbejder vi tæt om at skabe sammenhængende og meningsfulde rehabiliteringsforløb for borgerne.
Dine arbejdsopgaver forventes ligeligt fordelt mellem de to områder. På begge områder vil opgaverne omfatte rehabilitering af borgerne med fokus på mestring, aktivitetsbalance, funktionsevne og deltagelse i hverdags- og arbejdsliv.
Borgergrupperne vil ofte være i gang med erhvervsafklaring eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet sideløbende med rehabiliteringsforløbet, hvorfor der vil være et samarbejde med Job Randers.
Du skal have
- Erfaring inden for neurorehabilitering
- Erfaring med komplekse smerteproblematikker samt funktionelle lidelser
- Erfaring med tværfagligt samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer i komplekse rehabiliteringsforløb.
- Stærke relations- og samarbejdskompetencer i arbejdet med borgere med komplekse funktionsnedsættelser.
Rehabiliterende tilgang med fokus på borgerens ressourcer, mål, mestring og aktive deltagelse i eget forløb.
I Rehabiliteringsenheden er der gode muligheder for indflydelse, udvikling og faglig sparring og vores daglige omgangstone er uformel og humørfyldt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan indhentes hos Rehabiliteringsenheden:
Ergoterapeut Lone Vammen på telefon 23 27 65 09 eller faglig leder Anne Kloppenborg på telefon 29 10 57 18
Vi glæder os til at få en ny kollega, så send ansøgningen med cv og kopi af relevant dokumentation såsom uddannelsesbevis samt autorisation. Stillingen søges elektronisk.
Ansøgningsfrist: 27. november 2026
Samtaler: 8. december 2026