start på hovedindhold

Ergoterapeut til Afklaringsenheden

Har du stærke ergoterapeutiske kompetencer, blik for borgerens ressourcer og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem rehabilitering, faglig vurdering og myndighed? Så er det måske dig, vi søger til Afklaringsenheden i Randers Kommune.

En ny enhed i udvikling

Som led i den omfattende omorganisering på omsorgsområdet har vi etableret en Afklaringsenhed i Visitationsenheden.

Med ældreloven og den kommende sundhedsreform er vi i gang med at udvikle nye måder at arbejde på. Målet er at skabe mere sammenhængende borgerforløb, hvor pleje, praktisk hjælp og træning tænkes sammen med udgangspunkt i borgerens samlede behov, ressourcer og hverdagsliv.

Afklaringsenheden spiller en central rolle i denne udvikling. Vi bidrager med faglige afklaringer og vurderinger, der understøtter, at borgerne får den rette

Vi er aktuelt normeret til tre ergoterapeuter og to fysioterapeuter og arbejder tæt sammen med visitatorer, de kommunale distrikter og øvrige relevante samarbejdspartnere.

Vi er stadig ved at finde vores form

Det betyder, at du bliver en del af en arbejdsplads, hvor faglig nysgerrighed, udvikling og nytænkning er en naturlig del af hverdagen. Du får reel mulighed for at præge både arbejdsgange, opgaver og den faglige praksis.

Dine opgaver

Som ergoterapeut i Afklaringsenheden får du en varieret arbejdsdag med selvstændigt ansvar for dine borgerforløb.

Du skal blandt andet

  • Afdække og vurdere borgerens funktionsevne, aktivitetsudførelse, ressourcer og behov for hjælp og støtte.
  • Foretage ergoterapeutiske undersøgelser, observationer og aktivitetsanalyser som grundlag for fagligt begrundede vurderinger.
  • Vurdere borgerens rehabiliteringspotentiale og muligheder for at mestre hverdagens aktiviteter mest muligt selvstændigt.
  • Gennemføre selvstændige afklaringsforløb og indgå i tværfaglige forløb, når borgerens situation kræver en bredere indsats.
  • Formidle dine vurderinger og anbefalinger til visitatorerne som grundlag for afgørelser om hjælp og støtte.
  • Behandle ansøgninger om og bevilge enkle hjælpemidler som led i borgerens samlede afklaring.
  • Samarbejde tæt med visitatorer, terapeuter og øvrige fagpersoner om at skabe sammenhængende borgerforløb.
  • Bidrage aktivt til at udvikle, afprøve og kvalificere nye arbejdsgange og metoder.

Hvem er du?

Vi søger en ergoterapeut, der er fagligt velfunderet, selvstændig og nysgerrig – og som trives med en hverdag, hvor ikke to borgerforløb er ens.

Vi lægger særligt vægt på, at du

  • Har stærke kliniske ræsonnementer og kan omsætte observationer og faglig viden til konkrete, velbegrundede vurderinger.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for at planlægge, prioritere og følge dine borgerforløb til dørs.
  • Har forståelse for myndighedsrollen og kan navigere professionelt mellem borgerens ønsker, faglige vurderinger og gældende lovgivning.
  • Er undersøgende og reflekterende og tør stille spørgsmål, udfordre vanetænkning og se nye muligheder.
  • Er tydelig i din kommunikation og kan formidle faglige vurderinger præcist og forståeligt – både mundtligt og skriftligt.
  • Prioriterer det tværfaglige samarbejde og bidrager aktivt med din ergoterapeutiske faglighed.
  • Er fleksibel og udviklingsorienteret og kan bevare overblikket og engagementet, også når arbejdsgange ændres eller skal gentænkes.
  • Møder borgerne med respekt og empati, samtidig med at du kan stå på mål for dine faglige vurderinger.

Du behøver ikke have erfaring med alle opgaverne på forhånd. Det vigtigste er, at du har et solidt ergoterapeutisk fundament, lyst til at lære og mod på at bringe din faglighed i spil.

Hvad kan vi tilbyde?

Hos os får du

  • En stilling i en nyetableret enhed, hvor du får mulighed for at påvirke udviklingen og sætte dit faglige præg.
  • En varieret arbejdsdag med selvstændighed, ansvar og stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde.
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger og samarbejdspartnere.
  • Et fagligt miljø med plads til sparring, refleksion, nysgerrighed og udvikling.
  • Mulighed for at arbejde med ergoterapi i et spændende krydsfelt mellem rehabilitering, afklaring og myndighed.
  • En arbejdsplads, hvor vi værdsætter åbenhed, tillid, humor og respektfuld dialog.
  • En stilling hvor arbejdstiden som udgangspunkt er uden aften- og weekendarbejde.

Har du lyst til at være med?

Vi leder ikke efter en kollega, der har alle svarene på forhånd. Vi leder efter en kollega, der stiller de gode spørgsmål, tager ansvar for sin faglighed og har lyst til at finde løsninger sammen med andre.

Vi vil gerne høre, hvordan netop du kan bidrage til Afklaringsenheden

Derfor ser vi gerne, at du i din ansøgning forholder dig til de kompetencer, vi efterspørger, og giver konkrete eksempler på, hvordan du arbejder med faglige vurderinger, selvstændighed og tværfagligt samarbejde.

Ring hvis du har spørgsmål til stillingen

Tøv ikke med at kontakte enten tillidsrepræsentant Maria B. Kristensen på telefon 24 42 62 12, medarbejderrepræsentant Sara S. Mulvad på telefon 29 10 05 24 eller leder Steffen H. Sunesen på telefon 29 36 22 50 (træffes bedst ved at skrive en sms, hvorefter du får et opkald).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Frist

22. november 2026.

Søg jobbet nu