start på hovedindhold

Fysioterapeut i Vedligeholdende Træning i Randers Kommune - barselsvikariat

I Vedligeholdende træning og Frivillighed i Randers Kommune søger vi en fysioterapeut til et barselsvikariat, med start den 1. august. Du bliver en del af en velfungerende arbejdsplads og vil indgå i et tæt samarbejde med kollegaer, der fagligt er uddannet fysioterapeut, ergoterapeut, SOSU-assistent og SOSU-hjælper.

Som fysioterapeut i Vedligeholdende træning skal du kunne varetage forskellige former for træning. Vores borgergruppe er bred, og du skal derfor kunne tilrettelægge og tilpasse træning til borgere med forskelligt fysisk og kognitivt funktionsniveau.

Vores træningstilbud er varieret. Der kan både være tale om træning på hold ud fra et individuelt tilrettelagt program, træning i træningsmaskiner, holdtræning med fælles aktiviteter og mere aktivitetsrettet træning.

Vi arbejder både efter Servicelovens §86.2 og Ældreloven. Vi arbejder løbende på at udbygge det gode samarbejde med kollegaerne i organisationen - dette kræver afprøvning og tilpasning af forskellige tiltag – og dette arbejde skal du være klar på, at kunne indgå i.

Vi forventer, at du

  • Har en stor træningsbaseret værktøjskasse og kan indgå i planlægningen og afviklingen af forskellige hold – både aktivitetsbaserede hold og hold med individuelt tilpasset træning.
  • Er vant til at arbejde med målsætning – både monofagligt og tværfagligt. Du kan varetage individuelle samtaler og undersøgelse og kan tage udgangspunkt i borgers individuelle behov.
  • Kan fungere som sparringspartner for kollegaerne ift. fysioterapi.
  • Kan sætte fysioterapien i spil i forskellig kontekst og til forskellige borgergrupper.
  • Har erfaring med almen geriatri. Kommunal erfaring er en fordel og du må gerne være vant til at arbejde tværfagligt.
  • Har indsigt i og erfaring med træning af funktioner, styrketræning, balance- og koordinationstræning samt planlægning og afvikling af holdtræning.
  • Er åben og imødekommende og har lyst til at samarbejde med kollegaer med andre fagligheder.
  • Er nysgerrig og opsøgende på ny viden.
  • Er vant til at arbejde selvstændigt med opgaver og kan være opsøgende på ny viden.
  • Er vant til at dokumentere (vi arbejder i Nexus) og er erfaren bruger af IT (mail, kalenderfunktion, Office 365).

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med gode og erfarne kollegaer.
  • Introforløb over de første uger samt en mentorordning.
  • En forholdsvis fast holdplan med mulighed for at komme ind i arbejdsgangen, før du står helt på egne ben. Arbejdstid på hverdage i dagtimerne.
  • En fleksibel arbejdsplads med meget ansvar og frihed.

Stillingen er tilknyttet enheden Vedligeholdende træning og Frivillighed, og ansættelsesstedet er Rosenvænget, P. Knudsensvej 6, 8930 Randers NØ.

Du ansættes som selvtilrettelæggende med løn efter gældende overenskomst. Hvis du indstilles til stillingen, vil vi indhente reference og straffeattest.

Da vi geografisk dækker hele kommunen og af og til foretager hjemmebesøg, vil det være en fordel med kørekort og evt. mulighed for selv at stille egen bil til rådighed, men dette er ikke et krav.

Ønsker du at vide mere om stillingen

er du velkommen til at kontakte konstitueret leder for Vedligeholdende træning og frivillighed Lise Skjærris Lund på telefon 21 51 20 65.

Ansøgningsfrist

Din ansøgning skal være os i hænde senest torsdag den 4. juni 2026. Samtaler forventes afholdt mandag den 15. juni 2026.

Søg jobbet nu