start på hovedindhold

Områdeleder til PPR Randers

Brænder du for ledelse af tværfaglige teams, udvikling af praksisnære PPR-indsatser og et tæt samarbejde med dagtilbud og skoler? Så er det måske dig, vi søger som vores nye områdeleder i PPR Randers.

Om jobbet som områdeleder i PPR

I Børn og Skole arbejder vi for at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at lære, trives og udvikle sig. Med en helhedsorienteret tilgang og praksisnære indsatser understøtter PPR deltagelsesmulighederne for børn og unge i deres læringsmiljøer. Vi har desuden mulighed for at iværksætte både familie- og individrettede forløb.

PPR Randers er i en spændende udvikling, hvor vi sammen videreudvikler vores praksis. Vi glæder os til at byde en ny lederkollega velkommen i vores engagerede team.

En tværfaglig ledelsesopgave med fokus på fællesskab og faglighed

Tværfaglighed og tillidsfulde samarbejdsrelationer er forudsætninger for at lykkes med PPR’s opgaver. Derfor er PPR organiseret i tre geografiske områder, hver med sit eget tværfaglige team. Som områdeleder får du ansvaret for ét af disse teams, som består af psykologer, logopæder, socialrådgivere, fysioterapeuter og pædagogiske konsulenter. Fælles for alle er deres engagement i PPR’s opgaver, et stærkt arbejdsfællesskab og en uhøjtidelig omgangstone.

Du bliver en vigtig drivkraft i at styrke sammenhængskraften og understøtte den faglige udvikling – både i dit team og på tværs af PPR. Derudover får du ledelsesansvar for en eller flere faggrupper eller et særligt indsatsområde.

Som områdeleder bliver du en del af en velfungerende ledergruppe bestående af fire områdeledere og én centerleder. Vi arbejder tæt sammen om at sikre gode rammer for trivsel og udvikling. For at understøtte den monofaglige udvikling i vores tværfaglige organisering, har vi etableret koordinatorfunktioner inden for flere fagområder – en udvikling, du bliver en aktiv del af.

Samarbejdet i MED-udvalget, med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljøgruppen er velfungerende, og vi arbejder sammen om at fastholde og styrke en kultur præget af gensidig tillid og fokus på kerneopgaven.

Hvem er du?

Vi søger en nærværende og lyttende personaleleder, der kan balancere strategisk fokus på praksisnære PPR-indsatser med daglig ledelse og udvikling af både medarbejdere og organisation. Du har ledelseserfaring og er fagligt forankret på børne- og ungeområdet – gerne med erfaring fra et eller flere af de fagområder, PPR dækker.

Du trives med mange samarbejdsrelationer, både internt og på tværs af organisationen, og du har lyst til at arbejde i en organisation med mangeartede indsatser og matrixorganisering. Med afsæt i Børn og Skoles fælles børne- og læringssyn og de politiske ambitioner, bidrager du til at videreføre og udvikle PPR’s indsatser, så vi når vores fælles mål.

Dine opgaver

Som områdeleder får du et bredt opgavefelt med både faglige og samarbejdsmæssige snitflader. Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  • Personaleledelse af et tværfagligt team bestående af psykologer, logopæder, fysioterapeut, socialrådgivere og pædagogiske konsulenter
  • Faglig ledelse af logopædgruppen i tæt samarbejde med vores dygtige faglige koordinator
  • Facilitering og deltagelse i teammøder, faggruppemøder, ledermøder m.m.
  • Tæt samarbejde i PPR’s lederteam og med øvrige ledere centralt og decentralt
  • Understøttelse af PPR’s drift og særlige indsatser i dit område, herunder samarbejdet om den fortsatte udvikling af PPR-praksis

For at lykkes i rollen ser vi gerne, at du

  • Kan omsætte visioner og strategiske mål til konkrete handlinger og resultater
  • Skaber struktur, overblik og sammenhæng i en kompleks hverdag
  • Har et stærkt organisatorisk blik og fokus på kvalitet i opgaveløsningen
  • Kommunikerer klart og tydeligt og formår at skabe følgeskab om fælles mål og retning
  • Er en engageret og motiverende leder, der understøtter trivsel og stærke arbejdsfællesskaber
  • Leder med tillid, tydelighed og respekt for den enkelte medarbejders faglighed

Kort om PPR Randers

PPR Randers består af ca. 80 medarbejdere fordelt på psykologer, logopæder, fremskudte socialrådgivere, fysio-, ergo- og musikterapeuter, pædagogiske konsulenter, administration, service og ledelse. Vi løser en alsidig opgaveportefølje, der spænder over dagtilbuds- og folkeskoleloven, Barnets Lov og Sundhedsloven. PPR’s fremskudte socialrådgivere er en del af de tværfaglige teams og varetager forebyggende indsatser, ligesom vi står for det kommunale lettilgængelige behandlingstilbud og visitationen til specialundervisningstilbud på skoleområdet. PPR er forankret under Familie, og som områdeleder bliver du en del af ledelsesfællesskabet på det samlede familieområde med ca. 20 lederkollegaer.

Læs mere om vores fundament her

Vil du vide mere?

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Maria Virhøj Madsen på telefon 20 13 68 65 – send gerne en sms, hvis du ønsker at blive ringet op. Du er også velkommen til et fortroligt kaffemøde. Vi glæder os til at byde en ny lederkollega velkommen, der kan supplere vores kompetencer og dele vores værdier og ambitioner for arbejdet i PPR.

Vigtige datoer i rekrutteringsprocessen

  • Ansøgningsfrist: Tirsdag den 8. september
  • Udvælgelse af kandidater til samtale: Torsdag den 10. september
  • Første samtalerunde: Tirsdag den 15. september
  • Anden samtalerunde: Onsdag den 23. september

For kandidater, der inviteres til anden samtalerunde, udarbejdes en personlighedsprofil mellem første og anden samtale. Der gives tilbagemelding på profilen den 21. september 2026 af en HR-konsulent fra Randers Kommune.

Referencer indhentes i uge 39.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der indhentes straffe- og børneattest inden ansættelse.

Tiltrædelse pr. 1. november 2026.

Send din ansøgning i dag – og bliv en del af PPR Randers. Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg jobbet nu