Pædagog til Børnehuset Spentrup

Dagtilbud Nordvest søger pr. 1. april 2026, 1 pædagog til børnehuset Spentrup.

Vi har brug for en pædagog til børnehaven på 37 timer, meget gerne med børnehave erfaring.

Du vil få en masse dejlige kolleger i alle aldersgrupper, som brænder for at gøre en positiv forskel for vores skønne børn.
Som pædagog i børnehuset Spentrup bliver du en del af et fagligt fællesskab med fokus på det gode børneliv. Børnehuset har en ressource og anerkendende tilgang i relationen til det enkelte barn og i fællesskabet. Vi er et børnehus, hvor mangfoldighed og forskellighed ses som en styrke for trivsel og udvikling.

I Børnehuset Spentrup får du, i tæt samarbejde med kolleger og ledelse, muligheden for at videreudvikle pædagogisk praksis. Inddragelse, engagement, ejerskab og feedback er vigtigt for os i vores faglige arbejdsfællesskab.

Læs mere om Børnehuset Spentrup på hjemmesiden: Børnehuset Spentrup - Børnehuset Spentrup

Den overordnede vision for Dagtilbud Nordvest er at sikre børns trivsel, udvikling, læring og dannelse med afsæt i legen, gennem justering af læringsmiljøet, et ressourceorienteret børnesyn og inddragelse af barnets perspektiv. I dagtilbuddet tilrettelægges den pædagogiske praksis med afsæt i den aktuelle børnegruppe, og vi forventer, at vores nye kollega er med til at kvalificere dette arbejde. I dagtilbuddet er forældresamarbejdet en ressource, og vi vægter forældreinddragelse højt.

Du vil blive en del af en afdeling og et dagtilbud, der har fokus på kvalitet i den pædagogiske praksis med afsæt i et fagligt årshjul. Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i et fælles kompetenceløft via kompetencepakker fra Randers Kommune og vi justerer løbende vores faglige praksis via den nye fælles læring.

Vi fokuserer på udvikling af den pædagogiske praksis gennem faglig sparring, refleksion over egen og fælles pædagogisk praksis samt kompetenceudvikling f.eks. i form af aktionslæringsforløb og temamøder.

Vi er et dagtilbud, som gerne arbejder med prøvehandlinger, med det mål at optimere kvaliteten af hverdagen for både børn og personale. p.t. arbejder vi med at finde en konstruktiv model for personalets forberedelsestid. Vi gør det sådan, at personale har reel forberedelsestid uden for skema. Denne tid er fleksibel og den enkelte medarbejder har stor medindflydelse på, hvornår forberedelsestiden bedst tilrettelægges.

Du skal som pædagog i Børnehuset Spentrup kunne tilrettelægge, gennemføre og evaluere det pædagogiske arbejde med afsæt i systematik og målrettethed. Du formår at arbejde vidensbaseret med kerneopgaven. Du kan samtidig omsætte viden i praksis, reflektere over egen og fælles praksis og derefter omsætte refleksionen til ny kvalitativ handling.

For mere information om Dagtilbud Nordvest, kan du besøge vores hjemmeside

Har du spørgsmål,

er du meget velkommen til at henvende dig til:
  • Pædagogisk leder Jannie Birkeskov på telefon 24 91 40 65
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt reglerne om ny løndannelse.

Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket på jobopslaget på Randers Kommunes hjemmeside.

Ansøgningsfristen

er den 19. februar 2026.

Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt den 24. februar 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg jobbet nu