Rengøringstekniker/-assistent søges til Børnehuset Svalereden, Randers
Brænder du for at arbejde med rengøring på højt kvalitetsniveau, så er du måske den nye medarbejder, vi står og mangler i Ejendomsservice.
Rengøring & Intern Service har en ledig stilling, hvor følgende gælder:
Fast stilling på 10 timer pr. uge med ansættelse pr. 1. juni 2026 eller gerne hurtigst muligt.
Du kommer til at varetage de daglige rengøringsopgaver i Børnehuset Svalereden, Svalevej 6, Asferg, 8990 Fårup. Opgaverne omfatter, stuer, grupperum, fællesrum, toiletter, garderober, indgangspartier, personalerum m.m. Arbejdet kræver, at du selv kan strukturere de daglige opgaver. Rengøringen foregår i dagstid, så børn og voksne er til stede mens rengøring foretages.
Arbejdstiden: mandag til fredag kl. 15.00-17.00
Vi kan tilbyde
- Grundig instruktion og oplæring
- Gode kollegaer i organisationen
- Ordnede forhold og et godt arbejdsmiljø
- Fri hver weekend og helligdage
Vi forventer, at du
- Har erfaring med rengøring
- Er kvalitetsbevidst og serviceminded
- Kan bevare overblikket
- Er ansvarsbevidst, fleksibel og giver en ekstra hånd, når det er nødvendigt
- Har gode samarbejdsevner
- Er mødestabil og fleksibel
- Behersker dansk i både skrift og tale
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning med CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem senest den 1. maj 2026 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 11. maj 2026 mellem kl. 09.00-15.00.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Yderligere oplysninger
Kan indhentes hos rengøringsleder Tenna Juul Olesen på telefon 61 12 00 45 på hverdage kl. 9.00-12.00
Om Ejendomsservice
Hos Ejendomsservice i Randers Kommune forvalter vi kommunens bygninger med et mål om at sikre høj kvalitet. Ejendomsservice har i alt ca. 300 ansatte fordelt på tre sektioner, herunder Rengøring & Intern Service, hvor vi beskæftiger os med rengøring og service på højt kvalitetsniveau på skoler, institutioner og andre kommunale bygninger. Vi har ligeledes fokus på uddannelse og efteruddannelse af vores medarbejder.