start på hovedindhold

Social- og sundhedsassistent til Distrikt Borupvænget

Fast stilling – med fokus på helhedspleje og tværfaglighed.

Vi har brug for dig, hvis du har lyst til at bidrage ind i en spændende og udviklende arbejdsplads, hvor du sammen med fantastiske kolleger sammen skaber gode forløb for borgerne. I Distrikt Borupvænget udegruppe i Randers Vest søger vi kollega til fast ansættelse.

Vi står midt i implementeringen af den nye ældrelov, og vi arbejder tværfagligt i tæt samarbejde mellem alle os der er den – en god blanding af social- og sundhedspersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, ufaglærte, disponenter, distriktssygeplejersker og ledere. Sammen sætter vi borgerens selvbestemmelse og værdighed i centrum gennem faglige vurderinger og professionalisme.

Om os

Vi ser os som en ret velfungerende, tværfaglig arbejdsplads med ca. 60 kolleger, der arbejder med rehabilitering, tværfaglige teammøder og sikring af rette kompetencer er til stede. Vi har fokus på at løse kerneopgaven på et højt fagligt niveau og sikre, at borgerne får en værdig og medbestemmende hjælp – både til daglige gøremål og til sygepleje indsatser. Dertil har vi over 30 timelønnede afløsere, hvilket også er en af vores fælles vigtige opgaver – at tage hånd om dem og deres faglige kundskaber.

Vi vægter

  • En faglig, anerkendende og rehabiliterende tilgang
  • Et godt arbejdsmiljø med smil, humor, ordentlighed og ligeværd
  • Tværfagligt samarbejde og respekt for hinandens kompetencer
  • Borgerens selvbestemmelse og værdighed

Vi søger dig, som

  • Er ansvarlig og har fokus på god dokumentation
  • Er glad for samarbejde og bidrager aktivt i teamet
  • Arbejder professionelt med borgeren i centrum
  • Ønsker at være med til at skabe gode forløb for borgerne

Vi tilbyder

  • Et godt introduktionsprogram og adgang til Randers Kommunes kompetenceprofiler
  • Alle nødvendige mobile IT-redskaber med apps, instrukser og vejledninger
  • Fokus på faglig udvikling og sparring og handling bag ord
  • Et positivt arbejdsmiljø med humor og fællesskab
  • Mulighed for fast ansættelse på 28-37 timer efter eget ønske
  • Fleksible vagter med minimum 3 aftenvagter over 12 uger og weekendvagt hver 3. weekend
  • Mulighed for frivillige ekstra vagter

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte distriktsleder Tina Lundquist Christensen på telefon 30 51 90 15 eller mail tina.lundquist.christensen@randers.dk. Du kan også aftale et besøg til en kop kaffe og se vores arbejdsplads.

Ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse

1. oktober 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist

10. september 2026.

Ansættelsessamtaler foregår løbende, som ansøgninger indkommer.

Virksomhed

Distrikt Borupvænget, Udegruppe, Gl. Hobrovej 136

8920 Randers NV.

Søg jobbet nu