Erfaren ernæringsassistent til fast stilling, med familievenlige arbejdstider til Madservice Kronjylland

Madservice Kronjylland søger erfaren ernæringsassistent til fast stilling, med familievenlige arbejdstider

Madservice Kronjylland er Randers Kommunes storkøkken; et af Danmarks mest moderne storkøkkener. Madservice Kronjyllands kunder er pensionister, som er visiteret til madservice. Desuden leveres, dele af middagsmåltiderne, til ca. 70 cafeer/boenheder på Randers kommunes plejehjem. Vi arbejder med at implementere økologi og bæredygtighed i vores produktion.
På Madservice Kronjylland, lægger vi vægt på valgfrihed og god kvalitet, en stor grad af medbestemmelse, samt humor i dagligdagen.
Vi uddanner ernæringsassistentelever og havde for nylig den glæde, at blive nomineret til Året læreplads 2023.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan f.eks. være ernæringsassistent, cater, kok eller lignende.

Arbejdsopgaverne kan i perioder og efter kompetencer, være fordelt i Madservice Kronjyllands forskellige afdelinger, madproduktion, pakkeri og evt. madudbringning.

Stillingen er efter ønske og nærmere aftale på 32 - 37 timer pr. uge, fortrinsvist med 4-5 dages arbejdsuge, Eksempelvis med vagter imellem kl. 7.00-15.00. Som hovedregel fri i weekenden og på helligdage.

Vi forventer, at du

  • Har gennemført en kostfaglig uddannelse, som f.eks. ernæringsassistent, cater, kok eller lignende
  • Har erhvervserfaring indenfor fødevarebranchen, samt prioriterer god fødevarehygiejne højt.
  • Kan lide at arbejde med god mad og har et praktisk håndelag
  • Har lyst til at tage medansvar og indgå positivt i teamarbejde
  • Vil være med til at udvikle opgaver og arbejdsgange.
  • Har et godt humør og helbred
  • Er serviceminded og fleksibel
  • Er stabil og kan lide at have fart på
  • Er aktiv og spørgende
  • Er loyal overfor arbejdspladsen.

Der gives overenskomstmæssig løn, arbejdstøj og fodtøj betales af arbejdspladsen.

Vigtigt.

Er du interesseret så udfyld ansøgningsskemaet.
VIGTIGT: Vedhæft dokumentation for uddannelse, relevante bilag, samt gerne et billede af dig selv.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 23

Kontaktpersoner:

Yderligere oplysninger kan indhentes hos leder af Madservice Kronjylland Marianne Sloth Sørensen 40 13 21 37 eller souschef Hanne Sørensen 41 11 85 59.

Randers Kommune er blandt landets største. Hver dag går 9000 dygtige og engagerede kollegaer på arbejde for, at vi er en god kommune at vokse op, leve og arbejde i. Som ansatte i Randers Kommune gør vi byrådets visioner til virkelighed, og med afsæt i den højest mulige kvalitet skaber vi sammen udvikling og fællesskab. Vi har fire værdier – ordentlighed, ligeværdighed, udvikling og frihed. Værdierne er vores fundament og drivkraft. Vi gør os hver dag umage for at involvere kommunens knap 100.000 borgere og orientere os mod vores brugere. Vi har høje ambitioner – også for dig.