
Åben dialog om inkontinens og mulighederne for hjælp
Mange danskere lever med inkontinens, men det er et emne, der kan være svært at tale om.
Nyhed
Hos Udstillingshuset Omsorg er der plads til den samtale, og vi ønsker at gøre opmærksom på de muligheder, der er for at få hjælp. De rette hjælpemidler kan være med til at skabe større tryghed og livskvalitet i hverdagen.
Inkontinenstrusser er en af de muligheder, der kan gøre en stor forskel i hverdagen. Trusserne findes i forskellige modeller og størrelser både til mænd og kvinder. De kan vaskes og genbruges – præcis som almindeligt undertøj.
Besøg Udstillingshuset Omsorg
Kom forbi Udstillingshuset Omsorg, hvor du kan se og høre mere om inkontinenstrusserne og andre hjælpemidler og velfærdsteknologier, der kan gøre en forskel i hverdagen. Der er åbent hver onsdag fra kl. 11-15 – eller efter aftale.
Du finder Udstillingshuset Omsorg på Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ.


