Børnehavebørn laver juleudstilling

Museum Østjylland har åbnet særudstillingen MIG & MIN BY. Her kan børn og deres voksne gå på opdagelse i Randers’ historie og ovenikøbet komme i julehumør.

En del af børnene fra Børnehaven Dragonvej, som har været med til at lave udstillingen

Udstillingen MIG & MIN BY er blevet til i samarbejde med børn i alderen 4 til 5 år fra Børnehaven Dragonvej i Randers Kommune.

”Det har været helt vildt. Vores 14 Bjørne-børn har virkeligt taget ejerskab af projektet. Og de har lært om byens kulturhistorie på en helt anden måde, end det ellers normalt vil være muligt. Det har være en læringsoplevelse, hvor børene husker det langt bedre, end hvis det var noget de fik fortalt i børnehaven”, siger pædagog Lone Christensen.

Børnene har blandt andet været med til at både at producere, udvælge og sætte udstillingens genstandene i montre.  For eksempel har de set billeder af deres egen børnehave fra byggeåret 1952 og selv lavet nutidige fotos. De har været på byvandring og har set på byens huse og museets fund i jorden. 

Museum Østjylland har i mange år været optaget af at formidle kulturhistorien og historier til sine alleryngste gæster.

”Vi har et brændende ønske om at give børnene en sans for kulturhistorien og en glæde ved museer, der kan berige dem resten af livet,” siger museumsinspektør Helle Lebahn Bentzen.

I anledning af julens komme har udstillingen fået drysset julestøv over sig og kan opleves som MIG & MIN JULEBY året ud. Derefter kaster udstillingen sin julekåbe og fortsætter som MIG & MIN BY indtil den 25. februar 2024.

Inden jul vil andre børnehaver blive inviteret ind på Museum Østjylland om formiddagen for at opleve udstillingen. Som en del af udstillingen er der opbygget en miniby, som børnene kan gå på opdagelse i.  De skal hører søde julehistorier, syng og danse julesange og meget mere.

Du kan læse mere om udstillingen MIG & MIN JULEBY på www.julebyenranders.dk, hvor der også er informationer om andre julearrangementer i november og december. 

Børnene har blandt andet været med til at både at producere, udvælge og sætte udstillingens genstandene i montre.