
Fjordløbet samlede næsten 800 cyklister til en sommerdag langs Randers Fjord
Næsten 800 deltagere var med til Campione Fjordløbet 2026, det årlige motionscykelløb der blev kørt søndag i Randers Festuge.
Nyhed
I år var næsten 800 deltagere med til Campione Fjordløbet Randers. Som en del af Randers Festuge er dagen en årligt tilbagevendende hyldest til cykelglæden, naturen og de gode oplevelser, man kan dele, når man cykler sammen.
På de snoede landeveje og grusstier var der mulighed for både at få pulsen op og nyde udsigten. Nogle cyklede hurtigt, andre havde børnene med, mens flere familier og par brugte dagen på en fælles tur gennem det kuperede landskab mellem Randers Fjord og Mariager Fjord.
Der var ruter for alle - fra de korte familieture til de længste landevejs- og gravelruter på over 100 kilometer.
Ved start- og målområdet ved Randers Ungdomsskole summede det hele dagen af liv. Her blev dagens oplevelser delt over en pølse eller en kold sodavand.
Campione Fjordløbet Randers arrangeres af Randers Cykleklub 1910 og Randers Cykelmotion.
Randers Kommune og Randers Cykelby deltog også i årets arrangement med cykelquiz, kort over ruterne og en cykelforhindringsbane for børn.