Forlænget ventetid på opkald om kontanthjælp 12. og 13. marts

Du kan forvente forlænget ventetid, hvis du ringer til kommunen med spørgsmål om kontanthjælp og lignende tirsdag den 12. og onsdag den 13. marts. Det skyldes, at vores medarbejdere er på kursus for at kunne betjene dig bedre fremover.

Bemandingen på telefonerne er tilbage til normalen igen torsdag den 14. marts via telefonnummer 89 15 15 15. Telefontiden er 10.00 - 12.00 mandag til fredag.

På udbetalingsdage – den sidste hverdag i måneden – er telefonerne åbne mellem klokken 10.00 - 14.30, dog kun til 13.00 på fredage.

Vil du gerne have personlig betjening, kan du henvende dig hos Job & Ydelse på Regimentvej 10, Indgang H (1.sal), 8930 Randers NØ - alle hverdage i tidsrummet 9.00 - 13.00.