start på hovedindhold

Hedebølge: Advarsler og gode råd

DMI har varslet, at Danmark i weekenden kan blive ramt af hedebølge med høje temperaturer over hele landet.

Vær opmærksom på brandfare

Brandfareindekset, der måler brandfaren, er højt i Randers Kommune i øjeblikket. Brandfareindekset samt gode råd vedr. afbrænding kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside Brandfare.dk

Her kan man også se om der eventuelt indføres afbrændingsforbud.

Gode råd - undgå brand i naturen

  1. Vær opmærksom på lokale eller permanente forbud mod afbrænding eller brug af åben ild
  2. Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille i naturen
  3. Hold altid afstand til bevoksning
  4. Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt
  5. Brug kun åben ild i stille vejr
  6. Hav altid vand i nærheden, når du bruger åben ild
  7. Brug tobak, maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – få gnister kan starte en brand
  8. Lad ikke glas ligge fremme i solen i den tørre vegetation
  9. Parker aldrig din bil i høj, tør vegetation
  10. Ring til 1-1-2, hvis uheldet alligevel er ud

Undgå overophedning

Varmen kan være også være sundhedsskadelig, særligt for ældre, kronisk syge eller andre sårbare mennesker. Derfor opfordres borgere til at drikke rigeligt med væske, opholde sig i skyggen, undgå hård fysisk aktivitet samt holde øje med personer i risikogruppen. 

Yderligere oplysninger og gode råd kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

Seneste nyt

Nyheder