start på hovedindhold

Karrieredag samlede virksomheder og kandidater i Randers

Mere end 200 Studerende, nyuddannede og jobsøgende lagde onsdag den 16. september vejen forbi Cepheus Park Randers, hvor 24 lokale virksomheder stod klar til at møde potentielle nye medarbejdere og skabe kontakt til kandidater.

Nyhed

Borgmester Rosa Lykke Yde bød velkommen og satte fokus på betydningen af at skabe møder mellem virksomheder og mennesker med viden og kompetencer, som kan være med til at styrke det lokale erhvervsliv.

På karrieredagen fik deltagerne mulighed for at møde virksomheder fra Randers og omegn og høre mere om jobmuligheder, praktik, studiejob og projektsamarbejder, og aktiviteten var høj med mange gode snakke.

For virksomhederne var dagen samtidig en mulighed for at møde potentielle nye medarbejdere og gøre opmærksom på de mange forskellige karriereveje, der findes i det lokale erhvervsliv.

Karrieredagen åbner døren til mange muligheder

For virksomhederne er dagen en mulighed for at møde mennesker med forskellige fagligheder og få øje på kompetencer, der måske kan bidrage med ny viden. For deltagerne er det samtidig en mulighed for at få et indblik i det lokale erhvervsliv og opdage karriereveje, de måske ikke kendte på forhånd.

Karrieredagen er en del af Randers Kommune Erhvervs arbejde med at styrke forbindelsen mellem virksomheder og den arbejdskraft, der er behov for. Målet er at gøre det lettere for virksomhederne at finde de kompetencer, de har brug for, og samtidig vise flere kandidater de mange karrieremuligheder, der findes i Randers Kommune.