Lægeskift ikke muligt før den 28. november

Før den 28. november er det ikke muligt at skifte læge, bestille nyt sundhedskort eller skifte sygesikringsgruppe på www.randers.dk og www.borger.dk i forbindelse med flytning.

Det skyldes et landsdækkende systemskifte i selvbetjeningsløsningen.

Hvis du flytter før den 28. november 2023 og ønsker at skifte læge, kan du kontakte Borgerservice efter den 28. november 2023 for at få hjælp til at vælge ny læge. Det er gratis at skifte læge i forbindelse med flytningen, hvis du skifter inden den 31. december 2023. Sker det bagefter, vil du blive opkrævet et gebyr for lægeskift.

Hvis du skal flytte den 28. november eller derefter, anbefaler Borgerservice, at du venter med at melde flytningen til efter den 28. november via borger.dk (dog senest 5 dage efter datoen for din flytning).

Læs mere om lægeskift med mere i forbindelse med flytning her.