Nyt stenrev i Randers Fjord sprudler af liv

Forhåbningerne var store til de nye stenrev, da store sten fra en lokal grusgrav blev dumpet i fjorden ved Udbyhøj i foråret. Og forhåbningerne er indtil nu blevet indfriet.

"Det er glædeligt, at miljøet langs fjordbunden er gået fra at være bar sandbund til at være et frodigt akvarie der, hvor stenrevene ligger. Set i lyset af det store iltsvind og fiskedød, som farvandene rundt om i landet oplever, så er det positivt, at vi kan se liv ved de nye stenrev i Randers Fjord. Stenene er blevet bevoksede, og småfisk som kutlinger, savgylter og havkarusser søger tilflugt mellem tang og i huler i revet," siger Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune.

Randers Fjord er ikke ramt af iltsvind på grund af den store gennemstrømning, der er i fjorden. Den manglende beplantning på fjordbunden skyldes primært mange årtiers udledning af næringsstoffer, som har betydet, at det bundlevende planteliv er forsvundet fra fjorden i de områder, hvor der ikke ligger sten.

I stenrev kan der være 100.000 smådyr per kvadratmeter, og det betyder bedre livsbetingelser for større fisk så som torsk og andre dyr som hummer, sæler og marsvin.

"Stenrevene er med til at skabe grundlaget for liv i fjorden. Derfor glæder det mig også utroligt meget, at Byrådets seneste budgetaftale har afsat midler til mere naturgenopretning," siger Torben Hansen.

Projektleder for naturgenopretningsprojektet i Randers Kommune, Anne Margrethe Wegeberg, ser også positivt på, at der er kommet liv omkring stenrevene.

"At der så hurtigt er kommet liv i projektområdet viser, hvor vigtige bundplanter og tang er for, at der kommer gode livsbetingelser for dyrelivet i fjorden," siger Anne Margrethe Wegeberg.

Planteskovene, som ifølge optegnelser dækkede bunden af Randers Fjord i 1950'erne, er forsvundet. Derfor hjalp frivillige tilbage i maj 2023 med at plante ca. 800 kvadratmeter ålegræs på indersiden af de nye stenrev som et forsøg på at genstarte noget af fjordens beplantning.

Kommunens undersøgelser viser dog, at planterne har svære betingelser for at vokse.

"Ålegræsset blev i løbet af ganske kort tid overbegroede med alger, som skyldes de store mængder næringsstoffer i fjorden. Så selvom der ikke er iltsvind i fjorden, har næringsstofferne en meget negativ effekt. Der er dog heldigvis nogle sejlivede skud tilbage, og nu må vi se, hvordan de klarer vinteren," siger Anne Margrethe Wegeberg. Hun tilføjer:

"Vi havde håbet at ålegræsset ville vokse, fordi havskove binder CO2-op til 27 gange mere effektivt end skovene på land, og fordi planterne lagrer næringsstoffer og renser vandet for mikroalger og partikler, så det bliver mere klart. Tangskove og bundplanter er essentielle for både biodiversitet, CO2-binding og klart vand i vores kystnære områder."

Ideen og en del af forarbejdet til anlæggelsen af stenrev og ålegræs i fjorden kommer fra den lokale gruppe Randers Stenrev. Projektet koster 1.000.000 kr. og er finansieret af ELRO-fonden, LAG Randers Favrskov og EU. Stenrevet er anlagt af HedeDanmark A/S, og ålegræs-anlægningen er støttet af Hedeselskabet.