Populær fagmetode styrker samarbejdet mellem botilbud
For to år siden tog socialområdet i Randers Kommune et vigtigt skridt. De tog en ny fagmetode i brug, som har skabt et stærkere samarbejde mellem kommunens fem døgnbemandede botilbud for voksne mennesker med udviklingshandicap.
Annette Clausager Petersen og Marianne Stidsing Møller Lidsmoes er glade for deres arbejde som KRAP-supervisere. Foto: Randers Kommune
Fagmetoden hedder KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis – og 12 medarbejdere er nu uddannet til KRAP-supervisere. De tager jævnligt på besøg på botilbuddene, hvor de tilbyder vejledning til deres kollegaer om konkrete dilemmaer og oplevelser fra hverdagen.
"Det er ikke en eksamen – det er en samtale," siger KRAP-superviser Marianne Stidsing Møller Lidsmoes og tilføjer: "Vi tager KRAP-hatten på, lægger vores egne holdninger væk og undersøger tingene sammen."
Superviserne kommer med forslag til fx registrering af beboernes søvn, mestringsstrategier og ressourcer. På den måde leder samtalerne både til refleksion og giver nogle konkrete redskaber med hjem til både personalet og superviserne.
”Det er et sindssygt godt pædagogisk redskab. Vi har fået et fælles sprog, vi kan tale ud fra, og vi bliver klogere hele vejen rundt," fortæller Annette Clausager Petersen, som også har taget uddannelsen til KRAP-supervisor.
En anden indgangsvinkel
KRAP-samtalerne giver både flere perspektiver på hverdagens dilemmaer og styrker samtidigt evnen til at se muligheder frem for problemer – og det smitter direkte af på relationen til borgerne.
"Vi får en anden indgangsvinkel til borgerne. Vi bliver bedre til at se baggrunden for deres handlinger fx ved at se dem som mestringsstrategier – og det gør os mere rummelige og løsningsorienterede,” siger Annette Clausager Petersen.
Metoden har samtidigt bidraget til en kultur, hvor det er legitimt at være nysgerrig og sårbar, og hvor det er blevet mere naturligt at give anerkendende tilbagemeldinger i hverdagen på bostederne.
"Det smitter af på personalegrupperne. De bliver bedre til at sætte ord på tingene, og det bliver mere normalt at se hinanden i stedet for at fejlfinde," forklarer Marianne Stidsing Møller Lidsmoes.
Et stærkt fællesskab på tværs
En anden stor gevinst ved at arbejde med KRAP er samhørigheden og det faglige fællesskab, der er opstået på tværs af de fem bosteder.
"Det er første gang, jeg oplever den her omsorg og samhørighed mellem bostederne. Vi lærer sammen og bliver klogere på hinanden. Det er fedt," siger Marianne Stidsing Møller Lidsmoes.
De positive sider ved KRAP mærker ambassadørerne også ved, at de ikke møder modstand blandt kollegaerne, men tværtimod en stor åbenhed og begejstring.
"Vi har virkelig set et lys i det her. Vi brænder for det og forsøger hele tiden at blive klogere. Det er et redskab, der virker – på alle planer," slutter Annette Clausager Petersen.
Seneste nyt
Sankt Hans i Nordbyen: En aften i fællesskabets og traditionernes tegn
For tredje år i træk inviterer Randers Kommune og Bysekretariatet alle borgere til at fejre Sankthansaften i Nordbyen den 23. juni. Det bliver en aften fyldt med aktiviteter, hygge og fællesskab i hjertet af det nordlige Randers.
Jubiluæmsvase fra Justesens Fabrikker udstilles hos Randers Kommune
Tirsdag d. 10. juni løftede erhvervsmand og bysbarn Søren Fischer sløret for den vase, han har doneret til Randers Kommune.
