
Royal Side Run samlede beboere og børn til en hyggelig dag
I dag har ældrecenter Kildevang og Naturbørnehaven i Langå holdt Royal Side Run.

Der var både bevægelse, frisk luft og en masse smil, da beboere og børn deltog i årets Side Run på Kildevang. Dagen startede med fælles opvarmning foran hovedindgangen på Kildevang. Herefter gik starten på den 250 meter lange rute gennem ældrecentrets sansehave. Deltagerne gik, løb, hoppede og rullede (i kørestol), så mange runder, de havde lyst til.
Efter løbet samledes alle til en hyggelig fælles afslutning, hvor en pølsevogn, der var sponsoreret af Lions Langå, sørgede for frokost til beboere og børn.
Arrangementet blev i år afholdt for femte gange, og endnu en gang blev det en dag præget af fællesskab, bevægelse og godt humør.



