Optællingen af stemmer er slut
Optællingen af listestemmer til kommunalvalget er færdig og mandatfordelingen i det nye byråd er nu klar. Torben Hansen er ny borgmester.
Alle listestemmer til kommunalvalget i Randers Kommune er nu talt op, og resultatet betyder, at følgende partier og lister sætter sig på de 31 pladser i byrådet.
- A. Socialdemokratiet: 13 mandater (+3)
- B. Radikale Venstre: 1 mandat (-)
- C. Det Konservative Folkeparti: 1 mandat (-)
- F. SF: 1 mandat (-)
- L. Beboerlisten: 1 mandat (-2)
- O. Dansk Folkeparti: 3 mandater (-)
- V. Venstre: 9 mandater (-2)
- Æ. Velfærdslisten: 1 mandat (-)
- O. Enhedslisten: 1 mandat (+1)
Sådan blev stemmerne talt op
Valgstederne tæller først listestemmerne, og mandatfordelingen - altså hvor mange pladser de forskellige partier og lister får i det nye byråd - er derfor det første resultat, som er klar. Derefter bliver de personlige stemmer talt op og navnene på de 31 nye byrådsmedlemmer kan offentliggøres.
Følg med i stemmeoptællingen på KMDs valgside.
Onsdag formiddag er der fintælling, og det endelige valgresultat foreligger først, når valgbestyrelsen onsdag kl. 17.00 mødes for at godkende valget.
Resultatet på valgaftenen er altså et foreløbigt resultat. I Randers er der tradition for, at de valgte partier forhandler om borgmesterposten på valgnatten, når det foreløbige resultat er klar.
Ny borgmester er Torben Hansen, Socialdemokratiet
Fem minutter over midnat på valgnatten blev en ny borgmester præsenteret efter, at partierne har forhandlet aften igennem på baggrund i valgresultatet.
Torben Hansen, Socialdemokratiet er ny borgmester i Randers Kommune fra 1. januar 2018.
Den ny borgmester bliver formelt valgt på byrådets konstituerende møde den 6. december 2017.
I alt 169 kandidater stillede op til kommunalvalget fordelt på 18 forskellige partier og lister.