GudenåSamarbejdet

GudenåSamarbejdet er et samarbejde mellem de syv Gudenåkommuner om at binde Gudenåen og oplandet sammen til glæde for borgere, gæster og turister.

GudenåSamarbejdet er et samarbejde mellem Favrskov, Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Viborg og Randers kommuner.

Formålet med GudenåSamarbejdet er at binde Gudenåen og oplandet bedre sammen som en sammenhængende outdoor-/friluftsdestination i Østjylland for borgere, gæster og turister. Læs det politiske grundlag for GudenåSamarbejdet på Gudenåkomiteens hjemmeside.

GudenåSamarbejdet har blandt andet:

  • sat skilte på alle broer og overbæringssteder over Gudenåens hovedløb samt ind til alle teltpladser.
  • revideret og genudgivet otte kort over Gudenåen fra kilde til fjord samt kort 9 over Randers Fjord.
  • skabt ny formidling om Trækstien på hjemmesider og som folder - se ruter på Silkeborg.dk og på Oplevfavrskov.dk.
  • samarbejdet med turistorganisationerne om opgradering og nye beskrivelser af de regionale cykelruter 29, 30, 31 og 33.
  • opgraderet det digitale oplevelseskort oplevgudenaa.dk.
  • koordineret og faciliteret for at øge tilgængelighed og synlighed af Gudenåens og oplandets oplevelsesmuligheder.
  • søgt og fået 245.000 kr. fra Region Midtjylland til et podcastprojekt om Gudenåens kulturhistorie.

Organisation

GudenåSamarbejdets politiske styregruppe er de syv kommuners borgmestre, den administrative styregruppe er et forum bestående af en direktør fra hver af de syv kommuner. Det daglige arbejde udføres af en fuldtidsansat koordinator støttet af en faglig styregruppe.

hjemmesiden Viden om Gudenåen kan du finde opdateret og let tilgængelig viden om Gudenåsystemet, uanset om du er journalist, skoleklasse, politiker eller bare almindelig interesseret i, hvad Gudenåen er for en størrelse, og hvorfor den opfører sig, som den gør, eksempelvis om vandstand og vandføring.

Kontakt

GudenåSamarbejdet
Gunhild Øeby Nielsen
Tlf.: 20 36 50 77
E-mail: gunn@favrskov.dk