Randersmodellen

Randersmodellen beskriver den måde, hvorpå Randers Kommune bliver styret.

Randers Kommune har ansvar for drift og udvikling af blandt andet ældrepleje, børnepasning, jobrekruttering, infrastruktur til borgere og virksomheder i kommunen. Det er en stor og kompleks opgave, som kommunen løser efter en styringsmodel, der bliver kaldt Randersmodellen.

Formålet med Randersmodellen er at give byrådet mulighed for at styre kommunen via aftaler med de enkelte aftaleenheder og samtidig give et vidt råderum til de decentrale kommunale ledere og medarbejdere.

De overordnede principper bag Randersmodellen er:

  • Central styring – decentral ledelse
  • Brugerorientering og borgerinvolvering
  • Faglighed, kvalitet og helhed
  • Effektivitet

Overordnet består modellen af 4 elementer:

Randersmodellen hviler på to søjler: Aftalestyring og økonomisk decentralisering.

Byrådet indgår aftaler med samtlige arbejdspladser, de såkaldte aftaleenheder. En aftaleenhed kan fx være en børnehave, en skole, pasning af parker og kirkegårde, områdecentre eller biblioteket. Alle disse enheder har en rolle i opfyldelsen af politisk fastsatte politikker og målsætninger.

Minimum hvert fjerde år har fagudvalget en dialog med aftaleenhederne, hvor det drøftes, om og hvordan mål og indsatser i aftalen er indfriet. I den forbindelse indgås der også en ny aftale.

I Randersmodellen er det et gennemgående princip, at medarbejderne inddrages i væsentlige beslutninger, som vedrører den daglige drift. Lederen af aftaleenheden skal i forbindelse med forberedelse, indgåelse og udformning af aftalen inddrage medarbejderne via det lokale MED-udvalg, ligesom repræsentanter for medarbejderne sammen med lederen deltager til selve dialogmødet med fagudvalget. Også brugerne - via de formelle samarbejdsorganer, f.eks. brugerbestyrelser - skal inddrages.

Endelig er det en del af modellen, at ledere, bestyrelser og medarbejdere skal have de rigtige værktøjer og uddannelse til at bruge modellen.

Randersmodellen 2.0 indebærer følgende ændringer i forhold til den tidligere model:

  • Forenkling af målstyring ved at afskaffe sektorspecifikke budgetmål
  • Længden for aftaleperioden med aftaleenhederne fastsættes i udgangspunktet til 4 år frem for de tidligere 2-4 år
  • Det tydeliggøres, at aftalernes status ikke tilsidesætter det normale ledelseshierarki eller ledelsesretten
  • Tydeliggørelse af direktionens rolle
  • Der gives mulighed for at give aftaleenheder dispensation fra kravet om afvikling af underskud.

Forud for Randersmodellen 2.0 besluttede Byrådet den 26. februar 2018 at justere Randersmodellen på følgende punkter:

  • Der indføres en asymmetrisk overførselsgrænse, som tillader overskud efter hidtidig praksis, men hvor aftaleenhedernes mulighed for at stifte og overføre gæld mellem budgetårene indskrænkes (se nedenfor)
  • Der kan fremover indgås to- eller fireårige aftaler med aftaleenhederne
  • Aftaler indgås og opdateres i en kadence, hvor nye aftaler træder i kraft 1 år inde i en ny byrådsperiode.

Overførsel af over-/underskud

  • Overskud over 5 %: Årsag til overskuddet (og plan for anvendelse) beskrives i årsregnskabet.
  • Overskud mellem 0 og 5 %: Ingen krav om beskrivelse.
  • Underskud mellem 0 og 5 %: Der laves en handleplan, hvor gæld skal afvikles det efterfølgende år.
  • Underskud over 5 %: Der laves en handleplan, og gælden skal afvikles - i særlige tilfælde over maks. 3 år.

Såfremt en handleplan ikke overholdes, kan de økonomiske frihedsgrader i Randersmodellen sættes ud af kraft.

Video om Randersmodellen