- Postnummer 8970 Havndal
- Terræn Kuperet
- Kategori Fjord, å eller sø og Udsigtspunkt
Startkoordinater: 56.6551, 10.20299 eller 56.64978, 10.23099
- kopier koordinaterne og sæt dem ind i Google Maps for at lave en rute til startstedet
Landskabet omkring Udbyover spænder fra bløde bakkekamme til stærkt kuperet terræn. Det mest karakteristiske landskabselement er Udbyover Sø. Den 18 hektar store sø er naturligt dannet men har ændret karakter efter tørvegravning i midten af 1900-tallet.
Udbyover Sø ligger i fantastiske omgivelser med skov og kuperet terræn umiddelbart nord for Udbyover. Fra den østlige udkant af Havndal er der udsigt over søen fra skolen og hallen.
Madpakke med udsigt
Skulle sulten trænge sig på efter en times oplevelsestur rundt om søen, så er i år blevet mulighed for at nyde madpakken i et offentligt tilgængeligt "madpakkehus" lige nord for Havndalhallen. Madpakkehuset er opført af lokale kræfter organiseret under Egnsudvikling Ommersyssel og finansieret af LAG Randers, en række lokale sponsorer og Randers Kommune. Nyd madpakken og ikke mindst udsigten fra det nye, lokale samlingspunkt for udelivet i Havndal.
Husk at Søstien er en gangsti og skal benyttes som sådan. Der må ikke køres eller rides. Al færdsel rundt om søen foregår på privat jord. Hunden må gerne komme med, hvis den er i snor.
Udbyover
Efter en tur omkring søen, så tag også lige et kig på den hyggelige landsby Udbyover og nyd det nyrenoverede gadekær. Udbyovers bebyggelse ligger med få undtagelser i en ring omkring gadekæret, der er blevet forskønnet og har fået både legeplads, bålhytte og fiskebro. Takket være aktive i Udbyover Borgerforening og midler fra EU, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, LAG-Randers, Elro-fonden og Randers Kommune.
Fuglsø Bæk og Vadbæk løber på hver sin side af Udbyover. Fuglsø Bæk i en bred dal vest for landsbyen og Vadbæk i det flade kystforland ud til Kattegat mod øst. Kystforlandet består af hævet havbund. I Stenalderen havet strakte sig helt ind til morænerne en kilometer øst for Udbyover.
Lyshøj Mølle
På den gamle stenalderkystskrænt har Lyshøj Mølle tronet siden 1894. Oprindeligt var møllen en andelsmølle, men fra andelsselskabet blev opløst i 1924 og frem til 1968 i privat eje, drevet af møllerparret Einar og Agathe Madsen.
Siden blev møllen købt af Jens Møller Pedersen og Inge Steensig, begge pædagoger med en drøm om at bo i møllen. De udskiftede møllehusets beklædning af 14.000 træspåner og arbejdede energisk med restaureringen. Men uheldet var ude. Møllen mistede sine vinger, og en storm rev to af dens otte spånsider bort. Samtidig døde Jens Møller Pedersen pludselig, og det hele så ret håbløst ud.
Lokale kræfter tog over med den stedlige sparekasse i spidsen, og Inger Steensig overdrog møllen til en fond, men blev boende i stuehuset. Lyshøj Mølle var reddet.
Lyshøj mølle er i dag en selvejende institution. Arbejdet på møllen ledes af foreningens bestyrelse og udføres for størstedelens vedkommende som frivilligt arbejde under kyndig vejledning af møllebygger Michael Jensen.
Projektet er stærkt forankret i lokalsamfundet. Mange støtter projektet med penge eller frivilligt arbejde. Støtteforeningen "Lyshøj mølles venner" har ca. 270 medlemmer.
Lyshøj Møllen står på en muret ottekant, der rager knap en meter over jorden og ca. to meter under jorden. Møllen har tre etager foruden kælderen og er otte meter i diameter, hvor den er bredest. Vindfanget er på 20,4 meter.
Oprindeligt var møllen med selvsvikker (klapvinger der selv regulerer sejlfladen) og selvkrøjer (vindrose der drejer møllen i vind). Ved en restaurering i 1970'erne blev det dog ændret til manuel svikning (sejlførende vinger). Møllen var tækket med fyrrespån på kroppen og egespån på hatten.
En storm i 2005 ødelagde imidlertid vingerne, og den øverste runding, møllehatten, faldt af. Møllehatten blev sendt til reparation, men er tilbage på plads.
Levende formidling
Visionen for Lyshøj Mølle er gennem en omfattende istandsættelse at etablere stedet som egnens forsamlingssted. Møllen skal samtidig danne ramme om en levende formidling af den historie, der knytter sig til stedet. Herunder møllens historie som en del af den andelsbevægelse og tidlige landindustrialisering, der prægede den tidlige del af forrige århundrede.
Som et direkte link mellem fortid og nutid, planlægger man som en del af formidlingen, at møllen skal sættes i drift. Der vil blive etableret faciliteter til skoletjeneste, hvor skoleklasser og andre besøgende vil kunne få et levende indblik i en vindmølle, der er i drift.
Arbejdende værksted
At møllehat og vinger lader vente på sig, har ikke afholdt de flittige, frivillige "møllesvende" fra at fortsætte deres mangeårige arbejde på møllen. Der er lagt ny bræddebund og spåntækning på hele møllens krop, der er indrettet skolestue, der er arbejdet med murerarbejde, tømrerarbejde og snedkerarbejde, med aksler, hjul og remme.
Har du lyst til at lægge vejen forbi Lyshøj Mølle, så kig ind på en torsdag, hvor de frivillige møllebyggere er på arbejde. Et arbejde de går op i med liv og sjæl - og lyst til formidling. En rundvisning og en snak er der altid tid til.
1 / 20