Teater og scenekunst

Randers er en rigtig teaterby og huser blandt andet Danmarks største egnsteater.

I Randers findes der mange forskellige former for teater, så der er noget for enhver smag. Der findes også flere teaterskoler i byen, som tilbyder undervisning til børn og unge, almindeligt interesserede og særlige talenter.

Nedenfor finder du en oversigt over de forskellige teatre og teaterskoler i Randers og links til deres egne hjemmesider, hvor du kan læse meget mere.

Værket

Værket er Randers’ musik- og teaterhus med faciliteter både til kultur- og erhvervsarrangementer. Byens gamle elværk danner i dag en fin ramme om shows, koncerter, ballet, opera, skuespil, comedy og meget, meget mere for publikum i alle aldre.

Randers Teater

Teatret er en selvstændig kulturinstitution, der primært har til opgave at fungere som kommunens stationære teater, hvor borgerne i lokalområdet og regionen kan opleve forestillinger af professionel og kunstnerisk udfordrende kvalitet. Randers Teater  huser også en talentskole, som er delt op i dramatikerlinjen, skuespiller grundforløb og skuespiller talentlinjen.

Nørhald Musik- og Teaterforening

Nørhald Musik- og Teater Forening har eksisteret siden 1988 og er ansvarlig for det eneste friluftsspil i Randers kommune: Støvringgaard Festspil. Nørhald Musik- og Teaterforening er en teater- og musicalforening, som arbejder med at opsætte musicals med amatører som de centrale aktører. Støvringgaard Festspil er traditionelle familiemusicals under åben himmel.

Gadeteater med Kalima

Gadeteater med Kalima starter to hold op i starten af skolernes sommerferie. Det ene hold retter sig mod unge i alderen 9-13 år og det andet hold retter sig mod unge i alderen 13-18 år. Der er desuden plads til 12 unge over 18 år. Der arbejdes hele ugen med et fast manuskript. Manuskriptet danner grundlaget for de dramalege og det teaterarbejde, som holdet skal beskæftige sige med hele ugen. Holdet får desuden lov til at arbejde med kostumer/scenografi og rekvisitter, sminke og improvisionsteater/livsteater. Ugen sluttes af med forestillinger.