Fænomenal forskellighed

Ordet ”Biodiversitet” er lidt langt og kringlet, og det kan også være lidt svært at forstå, hvad det egentlig handler om. Men det er faktisk ganske enkelt – ordet betyder nemlig ”forskelligt liv”.

Når vi snakker om, at det er vigtigt med en høj biodiversitet, så er det, fordi naturen har det allerbedst med masser af forskellighed. Fx forskellige arter af planter, dyr og svampe og forskellige levesteder som skove, moser og overdrev. Desværre er naturen i Danmark og i verden blevet mere og mere ensartet.

Tænk hvis hele verden bare var ens, og vi alle sammen lignede hinanden på en prik. Samme højde, samme hår-og hudfarve, samme slags tøj og samme meninger om alt. Hold op hvor ville verden dog være et kedeligt sted. Og tænk så, hvis mennesket også var den eneste art på jorden, og der slet ikke fandtes andre dyr, planter, svampe eller bakterier. Der ville pludselig ikke være megen grund til at rejse ud i verden, hvis alt alligevel bare var ens. For selvom det kan være praktisk og rart, at nogle ting er ens hver dag, så er det altså også rart med noget forskellighed, som gør dagene mere sjove og spændende.

I naturen er det ikke bare sjovt med forskellighed, det er faktisk livsnødvendigt. Alle naturområder, ikke kun i Danmark, men på hele jordkloden, er nemlig bygget op af forskellige arter med forskellige gener, som lever i forskellige økosystemer. Al den forskellighed er det, vi også kalder for ”biodiversitet”, som netop betyder ”forskelligartet liv”.

I naturen er det altafgørende med forskellighed. Udover at gøre naturen lidt mere spændende, så gør forskelligheden nemlig også, at naturområderne bliver stærkere og mere modstandsdygtige for trusler.

Hvis en skov fx kun indeholder en slags træer, det kunne være bøgetræer, og der pludselig kommer en særlig sygdom, der går på netop bøgetræer, så er skoven meget sårbar, fordi alle træerne risikerer at blive syge og dø. Døde træer i naturen er egentlig en rigtig god ting, fordi det er et levested for mange arter af svampe, insekter og fugle; Men hvis alle træer dør, er det heller ikke godt, for så er der jo ingen steder at være for de arter, som har brug for levende træer. Hvis der derimod både er levende og døde træer i skoven, så er der også levesteder til både de svampe og biller, der lever i døde træer, og de sommerfugle, bladlus eller fugle, der lever i de levende træer. Er der mange forskellige slags levende og døde træer, fx bøg, eg, ask og elletræer, er der derfor også plads til mange flere forskellige arter af svampe, insekter, fugle og pattedyr. På den måde bliver skoven også meget mere modstandsdygtig mod sygdom og naturkatastrofer. Forskellighed er altså også med til at skabe endnu mere forskellighed.

Alle de forskellige arter har en plads i naturen, også selvom de ikke lige er til nytte for os mennesker. Man kan måske godt undre sig over, hvad myg og flåter egentlig gør godt for, men hvem siger, at alle arter skal ”gøre godt for noget” for at have lov at være her på jorden? Der vil sikkert også være mange andre arter, der synes, at vi mennesker gør mere skade end gavn. Og selvom nogle arter måske ikke gør noget godt for os, så kan de i virkeligheden gøre meget godt for mange andre arter. Mange myg er fx vigtig føde for insektædende fugle, og flåterne hjælper med at holde bestanden af hjorte nede, så de ikke bliver for mange, og ender med at overtage pladsen fra en masse andre arter. Det er altså vigtigt med forskellighed, også selvom vi ikke synes, at al forskellighed er lige godt.

Desværre har vi mennesker været lidt slemme til at fylde meget på jordkloden, og vores adfærd har gjort, at naturen overalt er blevet mere og mere ens. Vi har fx taget eksotiske planter fra andre verdensdele med hjem til Danmark og plantet dem i vores haver eller i naturen. Det er planter som ellers ikke ville have groet i Danmark, og på den måde er Danmarks natur blevet mere ens med den natur, hvor planterne oprindeligt kom fra.

Ved at ændre på naturen herhjemme, har vi også fjernet en masse forskellighed. Vi har fx drænet mange områder for vand. Så hvor der før var mange flere steder, som enten blev meget våde eller meget tørre, så er der nu mange flere steder, som hverken er rigtig våde, eller rigtig tørre. Områderne er altså blevet mere ens, og det gælder også ift. hvilke arter, der kan leve der.

Her på Justesens Plæne er der både noget, der er forskelligt, men også meget der er ens. Prøv at gå på opdagelse efter forskellige arter og forskellige levesteder, og snak så om, hvordan vi kan få endnu mere fænomenal forskellighed på Justesens Plæne og i hele Danmark.