Farlig gemmeleg
Gemmeleg er sjovt, og for nogle dyr er det faktisk også en måde at skaffe sig føde uden at bruge en masse energi på at jage deres bytte.
De seje krabbeedderkopper er fx mestre i ”farlig gemmeleg”. De sætter sig på lur oppe imellem planternes blomster, og når et lækkert insekt kommer forbi, springer de frem og giver byttet en ”dødskrammer”. For at kunne gemme sig ekstra godt har mange af krabbeedderkopperne iført sig seje kamuflagefarver, og nogle kan endda skifte farve…
At lege gemmeleg er ikke kun noget vi mennesker kan finde på. Naturen er faktisk fyldt med gemmelege. Men hvor vi mennesker mest gemmer os for hinanden, fordi vi synes, det er sjovt, så gør arterne i naturen det for at overleve. Nogen gemmer sig for nemmere at kunne fange deres bytte, mens andre gemmer sig for at undgå at blive fanget. En rigtig farlig gemmeleg.
Krabbeedderkopper er nogle af de dyr, der virkelig er suveræne til at lege farlig gemmeleg. Modsat hjulspindere, som fx korsedderkoppen, laver krabbeedderkopper ikke et fangstspind, men sidder i stedet på lur imellem blomster eller visne blade. Når et lille lækkert insekt kommer forbi, springer krabbeedderkoppen frem fra sit skjul og giver byttet en ”dødskrammer” med sine to forreste ben, som er længere og kraftige end de andre, imens den injicerer en dødelig cocktail af nervegift og fordøjelsesvæske.
Danne ”jagtmetode” er enormt energieffektivt, fordi krabbeedderkopperne ikke skal bruge en masse energi på at løbe efter deres bytte, men bare lader byttet komme til dem.
Fordi krabbeedderkopperne er ”sid og vent”-jægere, er de netop afhængige af at kunne gå i et med omgivelserne. Derfor er de fleste arter af krabbeedderkopper udstyret med seje kamuflage-farver. Det gælder ikke mindst den grønne krabbeedderkop, som med sine limegrønne ben og forkrop og den cremebrune bagkrop er nærmest umulig at få øje på, når den sidder stille på blade og anden vegetation. Kamæleonedderkoppen, som er en forholdsvis stor krabbeedderkop, har dog taget den skridtet videre og kan faktisk skifte farve, fra hvid over gul til grønlig, så den ligner de blomster den sidder i. Modsat rigtige kamæleoner, tager kamæleonedderkoppens farveskift dog et par dage.
Man er dog ikke i tvivl, hvis man finder en hun af kamæleonedderkop. I forhold til både hannen og andre arter af krabbeedderkopper, som er mere spraglede, så er den kamæleonedderkoppen nemlig næsten helt ensfarvet (hvid, gul eller grønlig) med et par mere eller mindre synlige røde striber på siderne af bagkroppen.
Prøv at gå en tur imellem de høje blomsterplanter – måske kan I få øje på en krabbeedderkop, der leger farlig gemmeleg.