Hvem kommer først?

Hele tiden må arterne ”løbe om kap” for at overleve. Det gælder også planterne. Når der sker ændringer, fx hvis et træ vælter, eller hvis nogen har gravet i jorden, som her på Justesens Plæne, så vil de plantefrø, der lå gemt i jorden straks begynde at konkurrere om at være de første, der spirer frem. Først kommer ”pionerplanterne”, og over tid vil området langsomt udvikle sig. Man kalder denne udvikling for succession…

Kapløb er ikke kun noget, vi mennesker dyrker. Faktisk er naturen fyldt med arter, der hele tiden løber om kap. Ligesom hos os mennesker, handler det for mange arter i naturen også om at være den, der kommer først. Hvis man er den første, kan man nemlig også være den, der scorer mest føde og det fedeste levested, og dermed også chancen for at formere sig og sprede sine gener.

Faktisk findes der nogle arter, som har gjort det til deres særlige strategi at være de første til at indtage i et nyt levested, fx på bar jord eller i et nyt vandhul. Derfor kalder man dem også for ”pionerarter”.

Pionerarter er nogle ret seje og hårdføre arter, som er gode til at tilpasse sig de barske miljøer, der ofte kendetegner nyopståede levesteder. Pionerplanter, som lugtløs kamille (Tripleurospermum perforatum), engbrandbæger (Jacobaea vulgaris) og gederams (Epilobium angustifolium), er fx med til at løsne op i jord og sten med deres rødder og formerer sig hurtigt, så der bliver skabt næring og grobund i området. Efter nogle år vil pionerplanterne som regel blive erstattet af andre arter. På den måde er pionerplanterne med til at sætte gang i en ændring, og udviklingen af et nyt økosystem. Denne udvikling kalder man for succession.

Succession kan ske på et helt nyt og øde område, der ikke tidligere har været beboet af levende organismer, fx en nyopstået ø, og så kalder vi det for primær succession.

Hvis successionen derimod sker på steder, hvor der tidligere har været et etableret levested, som nu er blevet forstyrret, fx pga. skovbrand, orkaner eller menneskelig aktivitet, kalder vi den i stedet for sekundær succession.  Her går udviklingen hurtigere, fordi der allerede er jord og plantefrø til stede.

På Justesens Plæne har der også tidligere været planter og dyr, før gravemaskinerne gik i gang med at grave i jorden. Derfor vil den udvikling, der sker her, være en form for sekundær succession. Udviklingen vil dog også være en smule kunstig, fordi vi har valgt at så nogle planter, som måske ellers ikke var kommet dertil via naturlig succession.

Man vil dog stadig kunne se en udvikling i, hvilke planter der fx vokser i de sandede overdrevsbede på Justesens Plæne. Første og andet år (2024 og 2025) vil områderne formodentligt være præget af enårige og toårige planter, som kornblomst (Centaurea cyanus), klinte (Agrostemma githago), kornvalmue (Papaver rhoeas) og slangehoved (Echium vulgare). Senere kommer de flerårige som hvid okseøje (Leucanthemum vulgare), almindelig kællingetand (Lotus corniculatus), farvegåseurt (Anthemis tinctoria), prikbladet perikon (Hypericum perforatum), almindelig røllike (Achillea millefolium) og forhåbentlig mange flere. Der vil nok også være nogle frø, som allerede lå i jorden i forvejen, og som vil begynde at spire, så vi kan ikke være helt sikre på, hvad der dukker op. Lod vi området helt være, ville der til sidst også begynde at gro buske og træer, hvor vi ikke selv har plantet dem, og sådan ville udviklingen fortsætte, indtil der kom en nye forstyrrelse, og startede det hele forfra.

Prøv at gå rundt og tag billeder af de vilde blomsterbede på Justesens Plæne. Når I kommer tilbage næste sommer, kan I sammenligne billederne og se, om der er sket en forandring. Er der mon kommet nye planter til? Og er der måske nogle planter, der er forsvundet igen?