
Arkitekturpris
Randers Kommunes Arkitekturpris uddeles hvert andet år til projekter inden for arkitektur, bevaring, bebyggelsesplaner, landskabsarkitektur, byrum og inventar.
Ved Randers Kommunes Arkitekturpris gives der både præmiering og ros, og de præmierede værker modtager en plakette til at sætte på bygningen. Randers Kommunes Arkitekturpris uddeles for at sætte fokus på og anerkende god arkitektur i kommunen. Projekterne vurderes af en dommerkomité, som både består af arkitekt-fagdommere og af medlemmer af Erhvervs- og Planudvalget og et medlem af Bevaringsudvalget.
Arkitekturpolitik
Randers Kommunes arkitekturpolitik skal bl.a. være med til at sikre en tilpasning af nybyggeri til de eksisterende bygninger, til området, til landsbyen, til kvarteret, til landskabet eller naturen.












