start på hovedindhold

Hermann Stillings Vej-området

Grønne omgivelser, hyggelige gårdrum og forskellige boliger samlet i et kvarter med plads til hverdagsliv, fællesskab og ro tæt på byen.

Hermann Stillings Vej er et kvarter, hvor hverdagen leves tæt på både grønne områder og fælles mødesteder. Her er stier, opholdsarealer og små rum mellem bygningerne, som inviterer til at være ude og mødes i løbet af dagen.

Området rummer flere steder, hvor beboere kan samles – hvad enten det er til en snak på en bænk, leg på de fælles arealer eller aktiviteter, der opstår i fællesskab. De åbne udeområder skaber plads til både bevægelse og pauser, og det giver liv mellem bygningerne.

Hermann Stillings Vej hænger samtidig godt sammen med de omkringliggende grønne områder. Her er mulighed for at gå en tur, være aktiv eller bare nyde udelivet tæt på hverdagen. Det gør kvarteret til et sted, hvor natur og byliv mødes i en rolig ramme.

Små møder på stierne, aktiviteter i fællesområderne og initiativer fra beboere er med til at forme området og skabe nye fortællinger i hverdagen.

Hermann Stillings Vej er et sted med hverdagsliv, fællesskab og plads til nye begyndelser.

Royal Run - MaratonMile

Rundt om i Randers Kommune findes en række OneMile-ruter på 1,609 km, som der kan trænes på. Målet er at at lave 26 forskellige OneMile-ruter. Gennemfører du alle ruterne én gang eller tager 26 runder i alt på en OneMile-rute, så mangler du kun 400 meter for at have gennemført et helt maraton 42,195 km. Èn af ruterne finder du omkring Hermann Stillings Vej.