Sommerbio i Vangdalen
Oplev en sensommeraften med film under åben himmel d. 21. august
Der er noget helt særligt ved at se film under åben himmel. Det kan du opleve torsdag d. 21. august, når Randers Kommune inviterer til Sommerbio i Vangdalen. Der er lagt op til en hyggelig aften med god stemning, fællesskab og en spændende filmoplevelse.
Årets sommerbiofilm er The Drama - et intenst romantisk drama med Zendaya og Robert Pattinson i hovedrollerne. Filmen følger et forlovet par, hvis forhold bliver sat på prøve, da en uventet afsløring vender op og ned på deres liv. Resultatet er en medrivende fortælling om kærlighed, tillid og de valg, der former vores liv.
Tag familie, venner eller naboer med, og nyd en sommeraften i Vangdalens hyggelige omgivelser. Husk et tæppe til at sidde på, og en ekstra trøje til når mørket falder på.
Filmen starter omkring kl. 21.00, når solen er gået ned.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til endnu en uforglemmelig Sommerbio i Vangdalen.
Gratis adgang.