Den Grønne Trepart

I juni 2024 indgik regeringen "Aftale om et Grønt Danmark" sammen med Kommunernes Landsforening og 5 interesseorganisationer, herunder Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.

Aftalen betyder, at der skal laves planer for omlægning af landbrugsjord til lysåben natur og skov i hele Danmark. Aftalen indebærer, at der skal reduceres 13.800 tons kvælstof primært fra landbruget. Dette skal ske ved, at der udtages 140.000 ha lavbundsjorde, altså jorde der primært ligger i ådalene. Der skal etableres 250.000 ha skov, hvoraf 100.000 ha skal være urørt. 20 % af Danmarks areal skal ifølge aftalen være beskyttet natur.

Denne aftale blev i november 24 fulgt op af en aftale om implementering og i december en rammeaftale mellem ministeriet og KL.

Når landbrugsarealerne skal omlægges, kan der benyttes forskellige virkemidler:

• Lavbundsprojekter
• Kvælstofvådområder
• Skovrejsning
• Permanent ekstensivering
• Restaurering af ådale
• Minivådområder.

Lavbundsprojekter placeres, hvor der findes tørvejord, og vandstanden hæves på arealerne, da formålet er at præservere tørvejorden, så den ikke omsættes og afgiver CO₂ til atmosfæren. Disse projekter findes typisk i ådale eller tidligere moseområder, hvor der nu drænes. I forbindelse med lavbundsprojekter kan der ske en mere omfattende restaurering af ådalen, hvor også vandløbet restaureres.

Kvælstofvådområder er områder, der typisk placeres lavt i terræn, hvor der findes eksisterende pumpelag eller dyrkede marker. De kan ikke placeres i naturbeskyttede områder, da der ledes kvælstofholdigt overfladevand ind over arealet, hvilket ikke er i overensstemmelse øget biodiversitet. Områderne fungerer ved, at bakterier i det øverste iltfrie lag i sedimentet under vandoverfladen omdanner gødningsvirkende kvælstofsalte til frit inaktiv kvælstofgas, som ikke har nogen gødningsvirkning. I øvrigt består ca. 80 % af luften omkring os allerede af denne inaktive/ufarlige kvælstofgas.

Skovrejsning omfatter både urørt skov og produktionsskov.

Permanent ekstensivering er p.t. en ordning, som kan søges af lodsejere, der ønsker at tage landbrugsjord ud af drift. Jorden mås så ikke gødes, sprøjtes, omlægges, jordbehandles eller benyttes til tilskudsfodring. Arealet skal indgå i et klima- eller vandprojekt, hvis arealet bliver omfattet af et sådant projekt. Der bliver foretaget en permanent tinglysning på arealet.

Minivådområder er områder, hvor der på landbrugsjord etableres mindre vådområder, som er skaleret i forhold til det areal, der afvandes fra. Her sker der som i større kvælstofvådområder en fjernelse af kvælstof og en ophobning af fosfor.

Realisering af ovenstående projekter sker ved tilskudsordninger (EU og Danmarks grønne arealfond), og hvis der skal ske jordfordeling, inddrages jordfordelere fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i projektet.

Der er nedsat 23 lokale treparter i Danmark, hvis opgave det bliver at lave 23 omlægningsplaner. De lokale treparter består af 1-2 politiske repræsentanter fra hver kommune i oplandet, 1-2 repræsentanter for lokale landbrugsorganisationer og lokale naturorganisationer og 1 repræsentant for Naturstyrelsen.

Randers Kommune deltager i 3 lokale grønne treparter, da kommunen via vandløb afleder vand til Randers Fjord, Limfjorden og Mariager Fjord.

Karen Lagoni fra Socialdemokratiet og Niels Erik Christensen fra Venstre deltager som politiske repræsentanter i alle de 3 lokale treparter.

De lokale treparter skal forsøge at blive enige om udformningen af omlægningsplanerne. Det er kommunernes ansvar, at planerne udformes og principgodkendes politisk i slutningen af 2025.

I de tre forskellige grønne treparter, som Randers Kommune deltager i, fastsættes der nogle principper for arealomlægningsplanerne.

Gennemgående principper for treparterne er:

• at der tages de mest effektive kulstofrige arealer med i omlægningsplanerne
• at der tages de mest effektive jorde med hensyn til kvælstof (pumpelag, lavretentionsområder) med i omlægningsplanerne
• at de arealer med flest synergieffekter i forhold til kulstof, kvælstof, biodiversitet og grundvand tages med i omlægningsplanerne.

Omlægningsplanerne er planer for, hvordan der mest hensigtsmæssigt kan ske omlægning af landbrugsareal til lysåben natur og skov. Selve realisering af projekterne i planen skal ske ved frivillighed. Dvs. at lodsejere frivilligt skal give tilsagn om at deltage i en uforpligtigende forundersøgelse og evt. senere frivilligt forligte sig til at deltage i et konkret projekt.

Der er afsat 43 mia. kr. i Danmarks Grønne Arealfond til at udføre projekter, udbetale kompensation, lave jordfordeling og lignende.

I 2028 indføres der en CO₂-afgift, som rammer de jorde, der ikke indgår i projekter. Dette er et effektivt og meget billigt virkemiddel til at reducere landbrugets klimaaftryk. CO₂-afgiften er p.t. fastsat til 40 kr. pr. ton CO₂. Allerede i 2027 genbesøges denne afgift. Dvs. at størrelsen af afgiften kan ændres, hvis det bliver nødvendigt for at få udtaget de 140.000 ha inden 2030.

Med hensyn til kvælstofudledning fra landbruget er der indført en skærpet miljøgaranti. Garantien indebærer, at der i de enkelte oplande fastsættes en udledningskvote (markregulering) til hver enkelt ejendom, hvis der ikke laves de nødvendige projekter med udtagning af landbrugsjord for at nå oplandets kvælstofreduktionsmål. Medio 2026 vil det blive fastlagt hvor stor en del af kvælstofreduktionskravet til oplandet, der reduceres via projekter. Resten af oplandets kvælstofreduktion vil blive fastlagt til af ske via markregulering. Den fortsatte implementering af nye arealomlægningsprojekter vil til gengæld kunne udfase denne markregulering. Kvælstofindsatsbehovet genbesøges i 2029 for en vurdering af, om der skal justeres på reduktionskravene i oplandet for at få fjorde og indre danske farvande i god økologisk tilstand.

Skovrejsningen skal være sket i 2045.