Bolig og byggegrunde

Find vej til byggegrunde og boliger i Randers Kommune

Byggegrunde til dit drømmehus

Få plads til livet – og råderum i Randers Kommunes skønne byer med kort vej til karriere og storbyliv. Den attraktive beliggenhed gør, at du kan nå op mod 400.000 arbejdspladser på under en times transport og det er let at pendle til byer som Aarhus og Aalborg. Bliv en del af stærke fællesskaber og lev et aktivt liv med let adgang til storslået natur.

Noget af det vigtigste, når man overvejer at flytte, er at finde ud af lidt mere om et område. Måske har du siddet med en passer og fundet ud af, at byerne i Randers ligger ret godt for at nå arbejdspladser og karrieremuligheder. Måske ved du allerede, at vores natur- og kulturtilbud er rigtig gode?

Randers Kommune har byggegrunde til salg mange steder i kommunen, hvor du kan bygge dit drømmehus.

Hvor vil du gerne bygge?

Du kan komme til at bo tæt på naturen og samtidig have alt, du skal bruge, inden for rækkevidde; dagtilbud, skoler, fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder.

Vil du bo i eller tæt ved Randers by? Eller vil du hellere bo på landet, hvor man kender sin nabo og oplever sammenhold og fællesskab? Eller ønsker du en middelvej, hvor du kan bo "på landet i byen" i et større bysamfund i skønne omgivelser? Vi har byggegrunde til det hele.

Pendler du til arbejde, kan du også finde ledige byggegrunde med nem adgang til motorvej E45 både nord, vest og syd for Randers med kort køretid til blandt andet Aarhus og Aalborg.

Byggegrunde i Fårup

Byggegrunde i Fårup

Byggegrunde i Fårup

Byggegrunde i Fårup

Besøg byggeudstillingen Randersbygger

Byggeudstilling

Drømmer du om ny bolig så starter dine boligdrømme måske her? Besøg byggeudstillingen Randersbygger og oplev 4 udstillingshuse og få en snak med byggefirmaerne om dine boligdrømme.

Velkommen til Randers Bygger – vinter/forår 2025/2026. Der er en byggeudstilling i det naturskønne område i Dronningborg med udsigt til Randers Fjord og de omkringliggende landskaber.

Byggeudstillingen præsenterer fire boliger fra nogle af landets byggefirmaer og deres visioner for fremtidens bolig. Udstillingshusene er møbleret i samarbejde med forskellige møbelhuse. Det er dermed muligt at hente inspiration til både nye boliger og forbedringer af eksisterende hjem.

Praktiske oplysninger

  • Åbning: Søndag 5. oktober 2025
  • Afslutning: Søndag 15. marts 2026
  • Åbent hus: Hver søndag kl. 14.00 – 16.00
    (Lukket 14/12 – 26/12 2025)
  • Adresse: Myntebakken 1, 2, 4 og 24 – 8930 Randers NØ

Hvad kan du opleve?

  • Flot indrettede udstillingshuse med moderne og klassiske designs
  • Mulighed for uforpligtende samtaler med byggefirmaer
  • Inspiration til nye boliger eller optimering af eksisterende hjem
  • Aktiviteter og tiltag fra udstillingens samarbejdspartnere

Byggefirmaer på udstillingen

Følgende byggefirmaer udstiller på byggeudstillingen: 

  • Hybel
  • eurodan-huse
  • Milton Huse
  • Vestergaard Huse

Find mere information på www.randersbygger.dk

Kontakt