
Bolig og byggegrunde
Find vej til byggegrunde og boliger i Randers Kommune
Byggegrunde til dit drømmehus
Få plads til livet – og råderum i Randers Kommunes skønne byer med kort vej til karriere og storbyliv. Den attraktive beliggenhed gør, at du kan nå op mod 400.000 arbejdspladser på under en times transport og det er let at pendle til byer som Aarhus og Aalborg. Bliv en del af stærke fællesskaber og lev et aktivt liv med let adgang til storslået natur.
Noget af det vigtigste, når man overvejer at flytte, er at finde ud af lidt mere om et område. Måske har du siddet med en passer og fundet ud af, at byerne i Randers ligger ret godt for at nå arbejdspladser og karrieremuligheder. Måske ved du allerede, at vores natur- og kulturtilbud er rigtig gode?
Randers Kommune har byggegrunde til salg mange steder i kommunen, hvor du kan bygge dit drømmehus.
Hvor vil du gerne bygge?
Du kan komme til at bo tæt på naturen og samtidig have alt, du skal bruge, inden for rækkevidde; dagtilbud, skoler, fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder.
Vil du bo i eller tæt ved Randers by? Eller vil du hellere bo på landet, hvor man kender sin nabo og oplever sammenhold og fællesskab? Eller ønsker du en middelvej, hvor du kan bo "på landet i byen" i et større bysamfund i skønne omgivelser? Vi har byggegrunde til det hele.
Pendler du til arbejde, kan du også finde ledige byggegrunde med nem adgang til motorvej E45 både nord, vest og syd for Randers med kort køretid til blandt andet Aarhus og Aalborg.
Leder du efter ejerbolig eller lejebolig?
Hvis ikke du har interesse i at bygge, så kan du også kigge på de ejer- og leje-boliger, som er på markedet i Randers Kommune.
