Midlertidige boliger
Randers Kommune tilbyder midlertidige ophold og boliger til personer, der på grund særlige omstændigheder ikke kan være i eget hjem.
Midlertidige pladser på ældrecentrene
På de fleste ældrecentre er der én eller flere boliger beregnet til midlertidige ophold. Her kan du bo, hvis du i en kortere periode får brug for hjælp. Det kan f.eks. være i forbindelse med:
- Akut sygdom
- Sygdom hos ægtefælle
- Optræning.
Midlertidige ophold kan normalt vare op til 3 uger, hvorefter behovet skal revurderes. Opholdet er gratis, men du skal betale en fast pris for mad samt evt. vask af tøj og linned.
Ønsker du et korttidsophold, kan du henvende dig til dit lokale ældrecenter eller til Visitationsenheden.
Tryghedshotel
Tryghedshotel Randers har 18 korttidspladser og modtager borgere døgnet rundt.
Korttidspladserne er til dig, der har behov for intensiv pleje og behandling, og hvor indlæggelse på hospital er uhensigtsmæssig og unødvendig.
Tryghedshotellet visiterer i samarbejde med hospitalslæge, praksislæge, visitator og hjemmesygeplejersker til korttidspladserne.
Kontakt kan ske til:
Døgngenoptræning
Svaleparken i Assentoft har 13 døgngenoptræningspladser. Døgngenoptræningspladserne er for dig, som har haft et funktionstab, der i en periode kræver intensiv genoptræning. Længden af genoptræningsopholdet vurderes individuelt.
Visitationsenheden visiterer til døgngenoptræningspladserne og kan kontaktes på tlf. 89 15 25 09.
Træningshøjskole
Åbakken har 10 højskolepladser. Højskolepladserne er for dig, som kan have et betydeligt udbytte af et intensivt træningsforløb på mellem 2 og 12 uger. Ophold, mad og vask er gratis.
Lederen fra Træningshøjskolen visiterer til højskolepladserne. Kontakt kan ske til:
Hospice Randers
Hvis du er uhelbredeligt syg, og der ikke er mulighed for helbredende behandling, kan du få ophold på hospice. Opholdet kan være permanent eller tidsbegrænset, og det er gratis. Det kræver en henvisning fra egen læge eller hospitalslæge.
Du beholder din egen læge, som er ansvarlig for din medicinske behandling under opholdet.
Har du spørgsmål, kan du kontakte: