Åben Anonym Rådgivning

PPR tilbyder gratis anonym rådgivning til forældre, børn og unge i Randers Kommune.

Rådgivningen tilbydes primært som telefonrådgivning. Hvis telefonrådgivning ikke er tilstrækkelig til at hjælpe dig, kan du blive tilbudt 1-3 gratis samtaler. 

Rådgivningen varetages af en socialrådgiver fra PPR.

Vi registrerer ikke dine oplysninger, og der oprettes ikke sag eller føres journal. Det betyder, at den socialrådgiver, du taler med, ikke kan udtale sig skriftligt eller mundtligt om dig eller dit barn og familie på baggrund af rådgivningen.

Henvendelse

Kontakt den åbne rådgivning på tlf. 2131 1259 i tidsrummet:

  • Mandag 08.30-10.00
  • Torsdag 12.30-15.00

Opkald udenfor telefontiden vil ikke blive besvaret, og der vil ikke blive ringet tilbage. Oplever du ventetid på telefonen, kan du sende en SMS i åbningstiden, og vi ringer dig op. 

Hvad kan man henvende sig om?

I alle børnefamilier eller hos barnet eller den unge kan der opstå en række spørgsmål, bekymringer og problemer om for eksempel:

  • Børneopdragelse
  • Børns/unges trivsel og udvikling
  • Forældrenes indbyrdes forhold
  • Skilsmisse og samvær
  • Ungdomsproblemer
  • Ensomhed
  • Kriser i forbindelse med sygdom, dødsfald eller andet

Ved akut eller anden brug for hjælp fra PPR kan vores hovednummer kontaktes mellem 09.00-13.00 alle hverdage på tlf. 8915 5760.