
UDBUD Asferg - Æblehaven
Vil du være del af en dejlig landsby med sammenhold og fællesskab, så er Asferg din mulighed for at komme til at bo i rolige og landlige omgivelser 12 km nord for Randers.
Randers Kommune gennemfører i forbindelse med nedsættelse af pris offentligt udbud af Æblehaven 4, Asferg, 8990 Fårup.
Udbudsperioden løber i perioden 03.10.2025 - 06.11.2025 jf. bekendtgørelse nr. 396 af 03/03/2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme. I udbudsperioden er det ikke muligt at reservere grunden. Bliver grunden ikke solgt i udbudsperioden vil den efterfølgende blive lagt til salg på kommunens hjemmeside.
Æblehaven 4 er placeret i udkanten af Asferg, hvor der i rolige omgivelser er udsigt over de idylliske marker.
Der er kort afstand til skole og indkøb og kun få minutters kørsel til motorvej E45 lige midt mellem Aalborg og Aarhus. Dermed skal I ikke køre langt for at nå frem til hverken skole eller arbejde.
Asferg har mange aktive borgere og foreninger samt et nyt aktivitetshus med fitnessmuligheder og aktiviteter for børn og voksne.
Bud kan kun afgives på den vedlagte tilbudsformular. Tilbud skal være Randers Kommune i hænde senest den 6. november 2025 kl. 12:00
Der gøres udtrykkeligt opmærksom på, at bud som er afgivet, er bindende for tilbudsgiver indtil 20. november 2025, hvorefter tilbuddet bortfalder, såfremt det ikke er accepteret af Randers Kommune.
Tilbud skal på alle punkter opfylde de krav som er stillet i udbudsmateriale samt bilag.
Udbuddet sker med en vejledende mindstepris på minimum 175.000kr.
Reservér en grund
Grunden kan i udbudsperioden ikke reserveres.
Såfremt grunden ikke handles i udbudsperioden kan den efterfølgende reserveres.
For at reservere grunden skal du aktivér kortet nedenfor. Tryk på "ledig" eller "reserveret" ud for adressen og udfyld formularen.
Byggegrunde kan reserveres i en periode på 4 uger og kan forlænges 1 gang såfremt der ikke har meldt sig en anden reservant .
Køb byggegrund
På vores side "Værd at vide om køb af byggegrund" kan du læse, hvordan du køber eller reserverer en byggegrund. Derudover kan du også læse om købsaftale, betaling, tinglysning, byggepligt og tilslutning m.m.
Hvem kan købe?
Grundene kan alene erhverves af fysiske personer, og ingen køber kan erhverve mere end én grund.
Randers Kommune forbeholder sig retten til at afvise en køber, såfremt det vurderes, at den pågældende køber alene erhverver grunden med henblik på videresalg – herunder også i bebygget stand – og ikke til egen benyttelse.