Deltagere i startområdet
Foto © Jacob Lerche Fotografi
start på hovedindhold

100 dage efter Royal Run – kom med til motionsløb i Randers

Fredag den 4. september inviterer Randers Kommune til et hyggeligt motionsløb 100 dage efter Royal Run. Kom og vær med til en aktiv eftermiddag, hvor fællesskabet er i centrum – uanset om du vil løbe eller gå.

Savner du stemningen fra Royal Run?

Har du stadig din Royal Run-trøje, så tag den gerne på, så vi sammen kan genskabe den gode stemning fra værtsbyen.

Løbet starter og slutter ved græsarealet på Jens Otto Krags Plads.

Du kan vælge mellem to ruter:

  • ca. 1,4 km
  • ca. 3 km

Løb eller gå så mange runder, du har lyst til mellem kl. 16.30 og 18.00.

Praktisk information

  • Nummerudlevering fra kl. 16.00
  • Start kl. 16.30
  • Der er plads til 400 deltagere
  • Det er gratis at deltage 
  • Tilmelding senest den 30. august - og ellers efter først til mølle
  • Toiletter kan benyttes på Randers Bibliotek

Når du er færdig med løbet, kan du tage en tur forbi Randers FritidsFestival på Østervold, hvor lokale foreninger og fællesskaber står klar med aktiviteter og inspiration til et aktivt fritidsliv.

Vi glæder os til at se dig!

*OBS: Når du tilmelder dig løbet; 100 dage efter Royal Run, skal du være opmærksom på, at der skal bookes børnebillet eller voksenbillet.