NYHEDSBREV

Første nyhedsbrev efter ferien med de seneste opdateringer. Læs om vores Familiedag i Langå med foreningerne, kommende foreningskurser i ”Den gode velkomst for Alle”, med DGI Østjylland og ledige pladser hos Teaterskolen Kastali’a

Kom til familiedag og mød foreningerne i Langå
Lørdag d. 26 aug. fra kl. 12.00 til 17.00 i Langå idrætscenter afholder vi en sjov og hyggelig dag med massere af aktiviteter.

I samarbejde med de lokale foreninger vil vi give mulighed for at børn i Langå og omegn sammen med deres forældre kan blive klogere på en række fritidsaktiviteter. Det kan godt være svært at finde det helt rette tilbud blandt de mange muligheder. For at finde ud af om det kan have ens interesse, skal man som regel have prøvet den pågældende aktivitet først og den mulighed er der nu. Samtidig vil vi gerne vise, at der findes en fritidsaktivitet for alle!

Prøv kræfter med: Håndbold, Svømning, Spejder, Ridning, Skydning, Fodbold eller Badminton. Arrangementet er selvfølgelig gratis og alle er velkomne. Læs mere om arrangementet og baggrunden herfor på https://www.randers.dk/nyheder/langaa-familiedag-med-mange-fritidsaktiviteter/ 


Foreningskurset ”Den gode velkomst for Alle”, med DGI Østjylland
Kom til kursus med DGI Østjylland som vært. Kurset er en del af ”Fritid For Alle” indsatsen og har til formål at klæde frivillige godt på til at tage imod foreningsuvante børn og unge. Her sætter vi fokus på hvordan man skaber gode og motiverende miljøer, der gør, at børnene og de unge kommer igen næste gang. Få gode råd, værktøjer og masser af dialoger på tværs, når vi sætter fokus på:

  • Hvordan man giver en god velkomst i foreningen til alle medlemmer både før, under og efter deltagelsen
  • Hvordan man med få virkemidler og konkrete værktøjer kan inkludere alle børn og styrke fællesskabet
  • Hvordan man bedre kan lykkes med at inddrage forældre fra andre kulturer


Der afholdes to kurser:

  • Onsdag d. 13. sep. kl. 18.00-21:00, i Spentrup Idræts- og Kulturhus, Skaldhøjvej 3, 8981 Spentrup. Med forplejning.
  • Torsdag d. 21. sep. kl. 17.00-20:00 i Ommersysselhallen, Stangerumvej 14, 8983 Randers. Med forplejning.

Tilmelding skal ske til Sammy.Elshikh@randers.dk - S.U. senest den 29. august.


Teaterskolen Kastali’a har ledige pladser
Kender du et barn, som måske ikke er til boldspil, men stadig er vild med holdsport? – så kunne teater måske være en mulighed! Teater er den ultimative holdsport, hvor fællesskab er højest prioritet. På Kastali’a arbejdes der med teater skabt af og med børn og unge. Det er børnenes kompetencer, proces, udvikling og medinddragelse, der altid er i centrum og skaber forestillingerne. Teater giver nye relationer og eleverne ser hinanden i et nyt og positivt lys.

Holdene starter i uge 34, men det kan stadig nås. Teaterskolen Kastali’a har følgende ledige pladser:

  • Hold 1: Mandag kl. 16.00 - 18.00 (8 - 11 år) – 3 pladser
  • Hold 3: Onsdag kl. 16.00 - 18.00 (10-12 år) – 3 pladser
  • Hold 4: Tirsdag kl. 16.00-18.00 (11-13 år) – 2 pladser
  • Hold 5: Tirsdag kl. 18.30 - 20.30 (12 - 15 år) – 1 plads
  • Hold 7: Torsdag kl. 18.30-20.30 (15 - 18 år) – 2 pladser

Kontakt Kastali’a, hvis du kender eller har et barn der har brug for at tro på sig selv og blive en del af et accepterende fællesskab, på info@teaterskolenkastalia.dk / 28 83 23 42.