Jobsøgning

Vi giver gerne gode råd og vejledning med jobsøgning og udarbejdelse af ansøgninger og CV.

Hjælp til din jobsøgning

Vi giver gerne gode råd og vejledning med jobsøgning og udarbejdelse af ansøgninger og CV.

Når du søger nyt job, er du ofte oppe imod mange kvalificerede ansøgere. Derfor er det afgørende, at både din ansøgning og dit CV skiller sig ud og målrettes det konkrete job. 

Du kan læse vores udførlig guide og få gode tips til, hvordan du kan komme godt i gang med at søge job.

 

Gratis personlig rådgivning 

Hos Rekruttering tilbyder vi rådgivning og sparring til dig, der ønsker at styrke din jobsøgning. Vores rekrutteringskonsulenter har et indgående kendskab til det lokale arbejdsmarked og ved, hvad virksomhederne lægger vægt på, når de ansætter nye medarbejdere.

  • Hør om ledige stillinger
  • Få sparring på din jobsøgning
  • Stå stærkere i din jobsøgning med vores jobrettede karrieresparring
  • Mød os i No. 17 hver onsdag kl. 10-15
  • At blive inviteret til vores virksomhedsarrangementer

Du kan møde os på Regimentvej 10F, 8930 Randers NØ, indgang F, 1. sal, lokale 1.115.

Du kan få råd og vejledning uanset om du er ledig eller i arbejde.

 

Tilskud til transport til jobsamtale

Hvis du er ledig og bor i Randers Kommune, kan du have mulighed for tilskud til dine transportudgifter, hvis du skal til jobsamtale. Der skal som minimum være en afstand på 150 kilometer hver vej, dvs. 300 kilometer i alt fra din bopæl. Tilskuddet er på 500 kr. og ydes efter § 17 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Betingelser for tilskud

  • Du bor i Randers Kommune.
  • Du er i målgruppen for tilskud, se liste nedenfor.
  • Samtalen skal foregå i Danmark.
  • Der er minimum 150 kilometer hver vej / 300 kilometer i alt fra din bopæl.
  • Samtalen skal angå til et almindeligt eller et fleksjob.
  • Du skal kunne dokumentere samtalen - det kan f.eks. være den indkaldelse, du har fået fra virksomheden.

Sådan søger du

  • Du skal ansøge efter samtalen er gennemført. Du kan ansøge senest 1 måned efter samtalen er afholdt.
  • Du kan søge via den digitale formular nederst på siden, eller via en fysisk ansøgningsblanket som du kan få udleveret i Job & Ydelse indenfor normal åbningstid.

Målgruppe for tilskud

  • Dagpengemodtager
  • Kontanthjælpsmodtager
  • Modtager af uddannelseshjælp
  • Revalidend
  • Sygedagpengemodtager
  • I jobafklarings- eller ressourceforløb
  • I fleksjob
  • Modtager af ledighedsydelse
  • Selvforsørgende og ikke i beskæftigelse
  • Under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

 

Du har mulighed for at eftersende dokumentation for din samtale til jobcentret via e-Boks. Angiv: Eftersendelse af dokumentation til befordring til jobsamtale, ATT. Postfordeling jobformidlingen.

Husk at Jobcentret skal have dokumentationen i hænde inden ansøgningsfristen udløber 1 mdr. efter samtalens afholdelsesdato.

Ledig og over 50 år?

Senior Erhverv Kronjylland samarbejder med erhvervslivet om at få ledige over 50 år i arbejde.