Industri

Jobmuligheder: Meget gode

Arbejdsopgaver

I industrien arbejder du med fremstilling, produktion og pakning af varer. Der arbejdes med forskellige maskiner og værktøj alt efter hvad virksomheden producerer. Der arbejdes med materialer som metal, plast, beton, pap og lignende.

Dine arbejdsopgaver vil ofte bestå af:

  • Betjening af maskiner
  • Overvågning af anlæg og produktionsudstyr
  • Opfyldning og aftagelse på en produktionslinje
  • Pakning
  • Kvalitetsovervågning
  • Montage
  • Evt. arbejde med specialværktøj, f.eks. i forbindelse med svejsning og lodning.

Faglige kvalifikationer

I prioriteret rækkefølge:

  • Du kan arbejde i højt tempo med gentagne opgaver som en del af en logisk proces.
  • Du kan evt. arbejde med specialværktøj (svejse-/loddeopgaver eller klip, buk og vals).
  • Du har evt. erfaring fra en produktions- eller distributionsvirksomhed.

Personlige kvalifikationer

I prioriteret rækkefølge:

  • Du er mødestabil og kan overholde de aftalte arbejdstider.
  • Du er selvstændig og kan arbejde både med vekslende og gentagende arbejdsopgaver.
  • Du kan arbejde i et højt tempo med gentagende opgaver.
  • Du er indstillet på at indrette din arbejdstid, efter hvor meget arbejde der er.
  • Du har forståelse for aflæsning af tegninger og mål.
  • Du er kvalitetsbevidst.
  • Du har de nødvendige sproglige kompetencer til at kommunikere med dine kollegaer og chef.
  • Du kan arbejde i (selvstyrede) produktionsgrupper/teams.
  • Du kan selv opsøge informationer internt i virksomheden.

Fysiske kvalifikationer

  • Du kan stå op en hel dag.
  • Du har evt. en god og stabil fysik.
  • Du er fysisk og psykisk i stand til at kunne arbejde på en produktionslinje.

Tips til jobsøgning

Langt de fleste stillinger indenfor industrien er slået op på Jobnet, men du kan også med fordel søge uopfordret via mail eller aftale at møde personligt op på arbejdspladsen. Hvis du er ufaglært eller ønsker at skifte branche, kan det være en fordel at melde dig ind i et vikarbureau og derigennem få opbygget kendskab til arbejdsområdet. Der er en generel mangel på arbejdskraft i branchen, og der er derfor rigtig gode job- og uddannelsesmuligheder.

Relevante kurser

AMU-kurser på teknisk skole:

  • Basis maskinforståelse for operatører
  • Betonmager
  • Fremstilling af elektronikprodukter
  • Grundlæggende komponentkendskab
  • Metrologi i metalindustrien
  • Montage af industriprodukter
  • Plastsvejsning
  • Svejsekursus/Lasersvejs
  • Spåntagende metalindustri
  • Åbent værksted – buk, klip og vals.

Uddannelsesmuligheder

  • Industrioperatør
  • Industritekniker
  • Smed/klejnsmed
  • Plastmager
  • CNC-operatør.

Arbejdstid

I industrien kan du forvente at skulle arbejde både dag, aften, nat og weekender, da produktionen ofte er i gang hele døgnet. Mange steder vil du kunne arbejde i skiftehold.

Eksempler på arbejde inden for branchen

Industritekniker - Det fede ved mit fag