Klubpraktik

Klubpraktik (del 3) foregår i marts/april.

I klubpraktik indgår du i et skræddersyet praktikforløb, der aftales med klubben.

I forløbet kommer du til at prøve kræfter med livet som træner, assistenttræner eller bestyrelsesmedlem.

Du skal føre en ugentlig logbog, der skal bruges til den individuelle mundtlige evaluering, som Diplom Danmark afsluttes med.

Eksempel på forløb

Uge 14 – Deltagelse i trænermøde

Uge 15 – Assistenttræner hos drenge/piger U8/U9

Uge 16 – Deltagelse i bestyrelsesmøde

Uge 17 – Træner for drenge/piger U10/U11

Indhold i logbogen

Logbogen kan indeholde:

  • Beskrivelse af hvert enkelt modul.
  • Hvordan gik forløbet?
  • Hvad var godt og hvorfor?
  • Hvad kunne forbedres?
  • Hvad har du lært?
  • Hvordan ser du dig selv i foreningen fremadrettet?

Eksempel på logbog

"I uge 14 deltog jeg i et trænermøde med alle klubbens ungdomstrænere som opstart på forårets turnering, og det var et spændende møde.

I uge 15 var jeg med som assistenttræner for drenge U8/U9, hvor jeg hjalp holdets træner med at gennemføre træningen.

I uge 16 deltog jeg i et bestyrelsesmøde, hvor der blev talt om klubbens overordnede linjer og strategi.

I uge 17 fik jeg lov til at prøve at træne klubbens drenge U10/U11, og jeg var meget nervøs, men det gik rigtigt godt."

Koordinator

Det er vigtigt, at der i den klub/forening, hvor du er i praktik, er en koordinator, der tilrettelægger forløbet.

Det er også vigtigt, at koordinatoren tager sig af dig, så du kommer med rundt i så meget af klubbens/foreningens forskellige arbejde som muligt.

Forløbet afsluttes med en samtale mellem dig og klubbens/foreningens koordinator.