Skolebestyrelsens opgaver

Det vigtigste formål med skolebestyrelsens opgaver er at sætte retning for skolens udvikling.

Skolebestyrelsen er et samarbejdsorgan, hvor både forældre, elever og skolens personale er repræsenteret. Det er her, forældrene i fællesskab med skolens ledelse, medarbejdere og elever udvikler skolen.

Skolens leder deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret og er sekretær for bestyrelsen.

Skolebestyrelsen har indflydelse på alle områder, der vedrører skolens virksomhed inden for rammerne af folkeskoleloven og kommunens styrelsesvedtægt.

Skolebestyrelsen har til opgave at føre tilsyn og fastsætte principper for skolens virksomhed.

Skolebestyrelsen fører tilsyn gennem redegørelser fra skolens leder på skolebestyrelsesmøderne, og tilsynet omfatter bl.a.:

  • Kvalitet i undervisningen
  • Elevernes trivsel
  • Skolens arbejde ud fra skolebestyrelsens fastsatte principper

Skolebestyrelsens principper viser retningen for skolens arbejde, her kan bl.a. nævnes principper om:

  • Skolens værdier
  • Elevernes trivsel, fx ordensregler, antimobbestrategi og undervisningsmiljø
  • Skole-hjem-samarbejde, fx forældremøder, skole-hjem-samtaler samt information til forældrene om, hvordan deres barn klarer sig i skolen, både fagligt og socialt (elevplaner)
  • Brug af holddannelse
  • Arbejdets fordeling mellem lærerne

Skolelederen skal sammen med sine medarbejdere have mulighed for at afgøre, hvordan principperne bedst omsættes til handling, så skolens daglige virke kan foregå sammenhængende, roligt og sikkert.

Skolelederen har pligt til at orientere bestyrelsen om, hvordan arbejdet skrider frem.

Skolebestyrelsen godkender skolens budget, der skal understøtte bestyrelsens principper og ønsker.

Skolebestyrelsen skal en gang årligt udarbejde en beretning. Den skal indeholde en beskrivelse af årets arbejde. Beretningen skal informere skolens forældre og andre uden for bestyrelsen om årets arbejde.

Skolens forældre skal behandle beretningen på et møde.

Yderligere information kan findes i folkeskoleloven § 44 og styrelsesvedtægtens kapitel 2 og 3.

Herunder kan du se en video, som kort forklarer hvorfor budgettet er vigtigt, hvordan skolernes økonomi hænger sammen, og hvordan skolebestyrelsen kan få indflydelse.

Konkrete personale- og elevsager hører under skolelederens kompetenceområde. Men skolebestyrelsen kan godt tage udgangspunkt i konkrete personale- eller elevsager som en del af sit tilsyn.

Eksempel

En elev deler et billede online, og en anden elev føler sig mobbet. Episoden fører til, at skolebestyrelsen og skolens ledelse vurderer skolens antimobbestrategi og drøfter digital dannelse på et bestyrelsesmøde.

I Undervisningsministeriets retningslinjer er et princip beskrevet som en grundtanke, der angiver en retning for skolens virksomhed:

  • Princippet skal være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten, og at arbejdet i skolen uden større problemer kan indrettes efter det.
  • Et godt princip er kortfattet og kontant formuleret, og det skal være så rummeligt, at nye behov og situationer kan passes ind, uden at princippet skal ændres. Et princip må ikke formuleres som et diktat.
  • For mange vage udtryk gør det vanskeligt at udarbejde handlingsplaner. Det skal være synligt for enhver, om principperne er fulgt eller ej.
  • Principperne skal afspejle, hvilke værdier man ønsker, skolen skal præges af.
  • Skolelederen skal have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis.
  • Et nyt princip skal være i overensstemmelse med de øvrige principper for skolens virksomhed.

Formanden skal vælges blandt bestyrelsens forældrerepræsentanter på det konstituerende møde. Det er formandens opgave, jf. folkeskoleloven, at udarbejde dagsordenen til møderne.

Hvilke opgaver formanden i øvrigt kan have, fastlægges af bestyrelsen og indskrives i bestyrelsens forretningsorden, fx at formanden konkluderer på bestyrelsens drøftelser, kan udtale sig på bestyrelsens vegne, repræsenterer bestyrelsen m.v.

Det er vigtigt, at formanden forstår at være den samlende kraft i bestyrelsen og er loyal over for bestyrelsens afgørelser.

Bestyrelsen kan beslutte, at den også vil have en næstformand. Dennes opgave er at hjælpe, støtte og fungere som sparringspartner for formanden. Hvilke opgaver næstformanden er tiltænkt, bør skrives ind i bestyrelsens forretningsorden.

Medlemmer af en skolebestyrelse har tavshedspligt. Det betyder, at du ikke må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, du får på møderne.

Tavshedspligten er lovreguleret og gælder derfor også, selv om man ikke har underskrevet en tavshedspligterklæring.

Reglerne om tavshedspligten for skolebestyrelsesmedlemmer fremgår af forvaltningslovens § 27 og straffelovens § 152 og § 152 c-f.

Som skolebestyrelsesmedlem får man undertiden indsigt i personlige forhold, som vedrører enkelte børn, forældre og ansatte. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at de konkrete beslutninger i forbindelse med sådanne sager er lederens kompetence, og at der derfor udelukkende er tale om indsigt.

Skolebestyrelsens kompetence udøves på skolebestyrelsens møder og ingen andre steder, og møderne holdes for lukkede døre. Det betyder, at det enkelte medlem af bestyrelsen ikke må referere, hvad andre medlemmer har sagt på mødet eller viderebringe oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, fx personsager. Lukkede døre betyder også, at der ikke må være andre til stede på skolebestyrelsens møder end de personer, der fremgår af folkeskoleloven.

Der er dog mulighed for at invitere gæster til møderne, hvis deres arbejde eller meninger er relevante for at belyse en konkret sag. Ligeledes er det muligt at få folk udefra ind i forberedende udvalg under skolebestyrelsen.

Elevrepræsentanterne deltager ikke, når personsager bliver behandlet i bestyrelsen.