Merudgifter/kompensationsydelse for voksne
Kompensationsydelse (tidligere merudgiftsydelse efter Servicelovens § 100) er en skattefri økonomisk støtte til voksne med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Ydelsen dækker nødvendige ekstraudgifter i dagligdagen, som andre ikke har, fx ekstraudgifter til transport, medicin eller hjælp i hjemmet. Ydelsen har til formål at sikre, at man kan leve et så normalt liv som muligt på trods af sin funktionsnedsættelse.
Ekstraudgifterne kaldes i lovgivningen ”kompensationsberettigende udgifter”, hvilket kan oversættes til ”merudgifter”.
Merudgifter for voksne
Du kan få dækket kompensationsberettigende udgifter, som er direkte forbundet med et varigt fysisk eller psykisk handicap, hvis du:
- er mellem 18 år og folkepensionsalderen
- har udsat/opsat din folkepension
- får invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.
Du kan ikke få kompensationsydelse, hvis du modtager pension efter § 14 lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, medmindre du samtidig får kontant tilskud efter §§ 95 eller 96 (BPA).
Du skal have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og du skal have kompensationsberettigende udgifter, der er afledt af den nedsatte funktionsevne.
Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse:
- hvis konsekvenser for dig er af indgribende karakter i din daglige tilværelse
- som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke-uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.
Det er en betingelse, at dine kompensationsberettigende udgifter er en konsekvens af din nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Du kan få kompensationsydelse uanset din boform, dvs. også selv om du fx bor i bofællesskab eller i botilbud.
Kompensationsberettigende udgifter er udgifter, som du har ved den daglige livsførelse, og de skal være en direkte følge af din nedsatte funktionsnedsættelse, altså udgifter, som du ikke ellers ville have haft. Derudover skal udgifterne være nødvendige, og de skal ikke kunne dækkes af andre regler.
Eksempler på udgifter, der i visse tilfælde kan være omfattet:
- medicin, kost- og diætpræparater
- visse udgifter til befordring og befordring i egen bil
- ekstra el, vand og varme
- ekstra beklædning
- forhøjet husleje ved nødvendig og handicapbetinget flytning
- visse udgifter til fritid og ferie, fx ekstra dyrt udstyr eller plads til hjælpere
Det er vigtigt, at du tænker godt igennem, hvilke kompensationsberettigende udgifter du har, inden du søger om økonomisk hjælp, så du får det hele med.
Du kan også få vejledning ved at kontakte det team i kommunen, som sagsbehandler ansøgningerne: Se under kontakt.
Du kan ansøge om kompensationsydelse via nedenstående ansøgningsskema (MitID). Kontakt Myndighed Voksenhandicap, §100 teamet, hvis du ikke ønsker eller ikke er i stand til at søge digitalt.
I ansøgningen skal du oplyse din funktionsnedsættelse og dokumentere eller sandsynliggøre, at det medfører ekstraudgifter for dig. Det er en fordel at du allerede har kvitteringer og anden dokumentation klar, inden du går i gang med skemaet.
Søger du på andres vegne?
Hvis du søger på andres vegne eller fremover skal være partsrepræsentant for vedkommende og stå for deres sag, skal ansøgeren underskrive en samtykkeerklæring, som skal sendes til kommunen – du vil blive bedt om at tilføje den undervejs i ansøgningsprocessen.
I må bruge jeres egen eller udfylde og underskrive denne erklæring
Du kan vælge at ansøge om kompensationsberettigende udgifter i gruppe 1 eller gruppe 2 i ansøgningsskemaet, og dit valg afgør, hvilken gruppe, kommunen behandler din sag efter. Der er forskellige betingelser, der skal være opfyldt i de to grupper.
Gruppe 1: Standardbeløb udbetales fast hver måned
Du kan ansøge i gruppe 1, hvis du:
- kan sandsynliggøre, at dine samlede kompensationsberettigende udgifter er over 6.960 kroner om året (2026-niveau).
Du kan tælle både løbende og enkeltstående udgifter med i din beregning.
Hvis du får bevilling efter gruppe 1, får du udbetalt 1.155 kroner hver måned (2026-niveau).
Gruppe 2: Dokumenterede, faktiske udgifter bliver dækket
Du kan ansøge i gruppe 2, hvis:
- du har dokumenterede, årlige kompensationsberettigende udgifter på 25.080 kr. eller derover (2026-niveau). Her har du mulighed for at få dækket dine faktiske udgifter.
- Udgifterne skal være nævnt på den såkaldte positivliste, det kan for eksempel være medicin, beklædning, særlig kost og transport, se mere i punktet herunder.
Det er et krav, at du kan dokumentere dine kompensationsberettigende udgifter, hvis du søger i gruppe 2.
Hvis du får bevilling efter gruppe 2, får du udover dækning af de faktiske udgifter også udbetalt 523 kr. (2026-niveau) ekstra om måneden til udgifter, som ikke står på positivlisten, eller som du ikke kan dokumentere.
Positivlisten omfatter følgende udgifter:
- Kost- og diætpræparater
- Medicin
- Befordring og driftsudgifter ved befordring i egen bil, herunder udgifter til vedligeholdelse og reparation, bilforsikring, fornyelse af kørekort og udligningsafgift for dieselbil
- Forhøjet husleje, herunder indskud
- Fritidsaktiviteter, herunder udgifter til deltagelse i almindelige fritidsaktiviteter og udstyr hertil, ferier, sommerlejre, stævner m.v.
- Handicaprelaterede kurser
- Beklædning
- El, vand og varme
- Øvrige kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte kompensationsberettigende udgift overstiger 15.675 kr. pr. år svarende til gennemsnitligt 1.306,25 kr. om måneden (2026-niveau).
”Øvrige kompensationsberettigende udgifter” i punkt 9 (”kattelemmen”) er markante udgifter, der ikke er nævnt på positivlisten, og som kan indgå i gruppe 2, hvis
- der er tale om én udgiftstype, der i sig selv udgør mindst 1.306,25 kr. månedligt eller 15.675 kr. om året (2026-niveau)
- udgiften opfylder betingelserne for kompensationsberettigende udgifter – dvs. udgiften følger af den varigt nedsatte funktionsevne, er nødvendig i den daglige livsførelse og kan ikke dækkes efter andre bestemmelser.
- udgiften kan dokumenteres.
Du får udbetalt beløbet som en løbende ydelse, som i princippet fortsætter indtil du bliver pensionist. Du har dog løbende pligt til at gøre opmærksom på ændringer, der kan medføre et fald i dine kompensationsberettigende udgifter, så vi kan beregne din ydelse igen. Du skal ikke tilbagebetale for den mellemliggende periode, hvis du har henvendt dig i tide.
Tidligere har kommunen fulgt op med jævne mellemrum, men den pligt er fjernet fra lovgivningen. Kommunen følger fremover kun op, hvis vi bliver opmærksomme på eller får formodning om, at der er sket ændringer hos dig, som kan medføre ændringer i din kompensationsydelse, så normalt vil det være dig, der skal tage fat i os.
Hvis vi konstaterer, at du har undladt at fortælle om ændringer, og derfor uberettiget har modtaget for mange penge, kan du blive bedt om at tilbagebetale beløbet, og i nogle tilfælde vil vi også have pligt til at lave en politianmeldelse. Det vil vi helst undgå, og derfor opfordrer vi dig til, at du jævnligt sammenligner din bevilling med dine udgifter og kontakter os, hvis dine udgifter er ændret.
Hvis du ikke længere opfylder betingelserne, stopper udbetalingen helt, og du modtager ikke tilskuddet måneden efter, at vi har konstateret det.
Har du modtaget et brev i digitalpost om, at din §100-sag skal opfølges?
Så er det vigtigt, at du udfylder ansøgningsskemaet her på hjemmesiden inden for 4 uger fra den dag, du modtog brevet.
Nederst på denne side finder du en bjælke, som du skal trykke på for at komme ind i ansøgningsskemaet.
Selvom du udfylder et ansøgningsskema, er der ikke tale om en ny ansøgning.
Skemaet bruges, fordi vi skal indhente opdaterede oplysninger for at kunne følge op på din eksisterende bevilling. Derfor skal du anvende ansøgningsskemaet i forbindelse med opfølgningen.
Når du har sendt skemaet, modtager du en kvittering for, at vi har modtaget dine oplysninger.
Herefter påbegynder vi opfølgningen i din sag.
Hvis du har spørgsmål til udfyldelsen, er du velkommen til at kontakte det team i kommunen, som sagsbehandler ansøgningerne: Se under kontakt.
Hvad sker der når du har indsendt skemaet?
Når vi har modtaget skemaet, vil vi kontakte dig for at arrangere et kort møde, eller telefonsamtale, hvor du kan uddybe, eller hvor sagsbehandleren kan få opklaret spørgsmål, der er opstået ved gennemlæsning af skemaet. Mødet er som udgangspunkt telefonisk eller som videomøde, men du kan også bede om at mødes på kommunen.
Derefter vil du få materiale eller udkast tilsendt, så du kan kommentere på det, og til sidst får du en afgørelse med klagevejledning.
Hvis du ikke er enig i vores afgørelse, kan du klage til os inden 4 uger fra du modtager afgørelsen, og derefter har vi 4 uger til at genvurdere afgørelsen.
Hvis vi fastholder vores afgørelse, sender vi din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen. Hvis vi giver dig helt eller delvist medhold i din klage, får du en ny afgørelse, som du også kan klage over.
Borgerrådgiveren i Randers Kommune kan give dig uvildig rådgivning, hvis din sag er gået i hårdknude, eller hvis du føler dig uretfærdigt behandlet. Du kan også kontakte Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH).
Du kan læse om støtte til merudgifter i paragraf 100 i 'Serviceloven', i 'Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse' samt i 'Voksenstøttevejledningen'.
Hvis du har spørgsmål til kompensationsydelse eller er i tvivl om, hvordan du kan ansøge eller klage, vil vi rigtig gerne i kontakt med dig.
Vi tager telefonen, hvis vi er til stede, og typisk vil der altid som minimum være nogen på kontoret mandag til torsdag 8-15 og fredag 8-12.
Hvis du hellere vil skrive, skal du i din digitalpostløsning vælge ny besked – Randers Kommune – Myndighed Voksenhandicap – vælg Myndighed Social. Skriv § 100 eller merudgifter i emnefeltet.