Ansøgning om kommunikationshjælpemiddel

Kommunikationshjælpemidler bevilges efter lov om social service § 112.

Du ansøger om støtte til kommunikationshjælpemiddel ved at udfylde den formular, der linkes til herunder. Det kræver NemID at udfylde formularen. I formularen skal du udfylde:

  • Personoplysninger
  • Svar på spørgsmål om kommunikationshjælpemidler
  • Samtykke og tro og loveerklæring

Hvis du søger om et kommunikationshjælpemiddel på grund af ordblindhed/dysleksi, bør du have dokumentation klar i form af en læsetest/ordblindetest, som du kan vedhæfte i ansøgningen.

Hvis du søger om et program til læse- og skrivestøtte, bør du have dokumentation klar, som du kan vedhæfte i ansøgningen. Dokumentationen bør indeholde følgende:

  • Hvor du har modtaget undervisning i det program, du søger om.
  • Hvor mange timers undervisning, du har modtaget.
  • Din undervisers vurdering af, at programmet i væsentlig grad vil kompensere for dine læse / skrivevanskeligheder, samt at du kan anvende det selvstændigt i fremtiden.
  • Dokumentet skal være underskrevet af underviser.

Du har mulighed for at gemme din ansøgning undervejs, så du kan færdiggøre den senere.

Sådan behandler vi din ansøgning

Læs om, hvordan vi behandler din ansøgning.

Har du brug for et andet hjælpemiddel?

Har du brug for et andet hjælpemiddel end det, der er beskrevet ovenfor?

Se oversigten over de forskellige hjælpemidler, du kan søge om.