Mental sundhed i sommerferien

I sommerferien har du måske tid til at fordybe dig og reflektere over din mentale sundhed. Der er rigtig mange ting, du kan gøre for at få et bedre mentalt helbred. Her får du nogle forslag til, hvordan du selv kan arbejde med din mentale sundhed i løbet af sommeren.

Brug kroppen som barometer. Der er rigtig mange måder at holde ferie på, og det er forskelligt, om man bedst lader op ved at få en masse nye input ved at fordybe sig i en god roman eller gå endeløse ture i den smukke natur.

Sommerferie er tid til fordybelse, og mental træning er en rigtig god metode til at styrke sin mentale sundhed. Det kan mindske risiko for stress, depression og angst – og give bedre søvn, smertereduktion og meget mere. Vi har lavet nogle lydfiler, du kan prøve.

Gå til lydfiler til mental træning.

Det at sanse kroppen er med til at gøre os nærværende i nuet, og det hjælper os samtidig til at lade op i en ferie, hvor vi skal omstille os fra en travl, planlagt og pakket hverdag til lige pludselig at have masser af tid. Vi har mulighed for at skabe ro og egenomsorg, genoplade og være med os selv og andre mennesker i det omfang, vi har brug for.

Naturen er den perfekte ramme hertil: Lyt til lydene omkring dig (f.eks. fuglenes kvidren), se træerne, vandet, vidderne, sandet, stenene, mærk vinden, regnen, solens varme på din hud, mærk trykket fra sandet under dine fødder, mærk dine muskler og led i bevægelse og i stilhed, mærk dit åndedræt – fortsæt selv …