Afsluttede projekter
Her kan du læse om de projekter på Randers Sundhedscenter, der er blevet afsluttet inden for de seneste 3-5 år.
Et 2-årigt projekt med ansættelse af en forløbskoordinator til borgere med hjernerystelse (Rehabiliteringsenheden)
I Randers Kommune har byrådet besluttet at styrke indsatsen for borgere ramt at senfølger efter hjernerystelse. Der er derfor i perioden fra april 2022 til marts 2024 ansat en forløbskoordinator, som skal sikre, at børn og voksne, som oplever senfølger efter hjernerystelse, får hjælp til at navigere imellem de forskellige instanser, aktører og tilbud som er relevante for den enkelte borgeres forløb. Derudover skal koordinatoren bidrage til at styrke den organisatoriske sammenhængskraft i Randers Kommune.
Forløbskoordinatoren kan:
- Afholde rådgivnings- og vejledningssamtaler med borger og/eller dennes pårørende
- Indkalde til tværfaglige møder og teammøder med relevante afdelinger
- Orientere om kommunens tilbud til borgere med senfølger efter hjernerystelse
- Hjælpe med at koordinere rehabiliteringsforløbet
- Tage kontakt til relevante fagpersoner
- Hjælpe med at formidle kontakt til aktivitets- og fritidstilbud
- Rådgive og vejlede i forhold til hverdagen og ændrede livsvilkår
- Vejlede borgere i forhold til sygemelding og jobsituation.
Tilbuddet er gratis og kræver ikke en lægehenvisning. Henvendelse kan være fra borgeren selv, pårørende, egen læge, hospital eller via en afdeling i Randers Kommune, f.eks. jobcentret, en skole eller Hjernecenter Randers.
Kontaktperson
Leder af Rehabiliteringsenheden
Jannie Fogh Kristensen
E-mail: jannie.fogh.kristensen@randers.dk
Rehabiliteringsenheden har i en årrække arbejdet med begrebet sundhedskompetence, dels ved systematisk at afdække borgernes grad af sundhedskompetence samt ved at implementere et dialogredskab til vurdering af den enkelte borgers sundhedskompetence – dette i samarbejde med Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed.
Med dette projekt er det muligt at videreudvikle på tidligere erfaringer og få afprøvet et nyt tiltag til gavn for sårbare borgere med kronisk sygdom, multisygdom og nedsat sundhedskompetence.
Baggrund og formål
Sundhedstilstanden og sundhedsvanerne blandt Randers Kommunes borgere er på nogle områder markant dårligere end i Region Midtjylland, som helhed. Borgere i Randers Kommune ryger mere, spiser mere usundt, bevæger sig mindre og har flere kroniske sygdomme end gennemsnittet i Region Midtjylland. Markant flere borgere i Randers Kommune lider således af kroniske sygdomme i forhold til regionen som helhed. Dette understøttes af henvisningsmønstret over den seneste årrække, da antallet af henvisninger til forløb i Rehabiliteringsenheden for personer med kronisk sygdom er stigende.
Forskning viser, at personer med kronisk sygdom, f.eks. hjertekarsygdom, diabetes, KOL, kræft, har mere risikable sundhedsvaner end personer uden kronisk sygdom. Det at have en kronisk sygdom kan være en belastning og stiller ofte store krav til borgeren i forhold til tage medicin, være opmærksom på bivirkninger, leve med begrænsninger, gå til kontroller på hospitalet og hos egen læge, ændre livsstil og generelt set mestre livet med kronisk sygdom. Man ved også, at begrebet sundhedskompetence har en afgørende betydning ift. mestring af livet med kronisk sygdom.
Sundhedskompetence defineres som evnen til at læse, forstå og anvende viden om sundhed, samt evnen til at gå i dialog med sundhedsprofessionelle om sundhed/sygdom. Mellem 25 og 30 % af borgere med kroniske sygdomme har nedsat sundhedskompetence. Denne evne er hos sårbare borgere med kronisk sygdom særligt nedsat sammenlignet med normalbefolkningen. Den nedsatte sundhedskompetence mindsker disse borgeres mulighed for at få et godt og effektivt rehabiliteringsforløb. Samtidig har målgruppen et større forbrug af akutte sundhedsydelser, herunder indlæggelser og konsultationer ved egen læge, samt større behov for kommunale omsorgsydelser. Personer med nedsat sundhedskompetence dør tidligere end mennesker med normal sundhedskompetence.
Rehabiliteringsenheden har i en årrække arbejdet med begrebet sundhedskompetence, dels ved systematisk at afdække borgernes grad af sundhedskompetence, samt ved at implementere et redskab til vurdering af den enkelte borgers sundhedskompetence. Med sundhedspuljen er det muligt at videreudvikle på tidligere erfaringer og få afprøvet et nyt tiltag til gavn for sårbare borgere med kronisk sygdom og nedsat sundhedskompetence. Projektet understøtter samtidig Randers kommunes vision: "Vi vil muligheder for alle – Alle skal med" og Sundhedspolitikkens målsætning om at "Flere skal mestre eget liv".
Formål
At udvikle en indsats, der med udgangspunkt i borgerens sundhedskompetence, øger udbyttet af rehabiliteringstilbuddet til sårbare kronisk syge borgere med nedsat sundhedskompetence, målt på frafaldsanalyser, kvalitative eller kvantitative gennemførelsesparametre.
Målgruppe
Borgere med en eller flere kroniske sygdomme i form af enten diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse og hjertekarsygdom. Derudover skal borgerne i målgruppen have nedsat sundhedskompetence. Målgruppen er karakteriseret ved multimorbiditet, ensomhed, manglende ressourcer, resignerende adfærd, nedsat motivation, nedsat handlekompetence, uhensigtsmæssig livsstil, samt manglende sygdomsmestring.
Gevinster/effekter
Projektet sigter mod, at øge udbyttet af rehabiliteringstilbuddene for sårbare borgere med nedsat sundhedskompetence og kronisk sygdom i form af KOL, Hjertekarsygdom, og Diabetes. Da denne gruppe vurderes, at have risiko for nedsat udbytte/frafald i ordinære indsatser.
Med projektet ønskes at etablere en mere differentieret og tilpasset rehabiliteringsindsats i forhold til borgernes sundhedskompetenceniveau. Projektet bidrager til at klæde borgerne på til at mestre deres sygdom på en mere sikker og hensigtsmæssig måde, således øge deres handlekompetence samt øge borgeres evne til at tilegne sig sundhedsrelateret viden og omsætte denne til f.eks. livsstilsændringer.
Samlet set skaber projektet grundlag for et større udbytte af rehabiliteringsindsatserne, hvilket igen medfører at borgernes mulighed for at håndtere og mestre deres sygdom øges.
Evaluering pågår medio 2023.
Sundhedskompetence – dvs. evnen til at finde, forstå og anvende information om sundhed – har stor betydning for sundhed og sygdom. Rehabiliteringsenheden har bl.a. bidraget til et ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, Health.
Ph.d-projektet fokuserer på sammenhængen mellem sundhedskompetence og hjertekarsygdomme, og peger på at sundhedskompetence kan være med til at forklare den sociale ulighed i sundhed. Projektet afprøver tillige om organisatoriske initiativer med fokus på at imødekomme menneskers forskellige sundhedskompetence kan forbedre de kommunale genoptræningstilbud efter hjertesygdom. Projektet er gennemført af læge Anna Aaby. Der er kommet følgende bidrag og publikationer ud af dette forskningssamarbejde.
Projektet er et samarbejde mellem Sundheds- og Socialområdet og det en del af Sundhedsstyrelses pulje "Den nationale diabetes-handlingsplan".
Projektets ene formål er at favne og rekruttere udsatte borgere bedre på sundhedscentret, gennem brobygning til de kommunale indsatser som målgruppen i forvejen benytter sig af. Formålet opfyldes gennem ansættelse af en sygeplejerske på Sundhedscentret. Hun møder borgeren i vante omgivelser på Rusmiddelcentret, Psykiatriens hus samt 4 støttecentre, for at danne en relation til vedkommende. Denne relation har til formål at bygge bro til Sundhedscentret og det øvrige sundhedsvæsen, med sygeplejersken som rød tråd i borgerens forløb.
Projektets andet formål defineres af Sundhedsstyrelsen. De ønsker at opnå erfaring med et nyt screeningsværktøj i form af et spørgeskema til tidlig opsporing af mennesker i risiko for at have eller udvikle type 2 diabetes.
Projektperioden er 1. juli 2019 til 1.oktober 2021 med cirka 1,2 mio. kr. bevilget.
"But Why Randers" er et intensivt tobaksforebyggende projekt. Projektet kører i 2021 og har især fokus på at understøtte uddannelsernes implementeringen af tobaksfri skoletid fra sommerferien 2021.
Udvalgte Ungdoms- og Erhvervsskoler i Randers Kommune deltager i projektet. Derudover afprøves den skolebaserede indsats X:IT på én af kommunens folkeskole, for herigennem at indsamle erfaringer med en systematisk indsats i udskolingen.
Slutteligt har projektet fokus på afprøvning af forskellige tiltag ift. at skabe flere røgfrie miljøer i Randers Kommune bl.a. afsøges muligheder i at arbejde med tobaksfrie idrætsforeninger.
Prøvehandlingen foregår i perioden 1. februar 2021 til den 15. oktober 2021.
Her testes træning, der udgår fra træningsrum i Randers Sundhedscenter og Genoptræningscenter, Randers til borgerens stue, hvor en kuffert med skærm, modem, vidvinkelkamera, mikrofon og højttaler sættes op i hjemmet.
Den software, der leveres kommer i form af to apps – Livecare og Careroom.
Fysioterapeutens livecare kan installeres på telefon/tablet eller pc og har samme funktioner som de fleste andre videosamtaletjenester med skærmdeling, håndtering af kamera, mikrofon og højtalere, og derudover kører over en sikker forbindelse. Der er mulighed for at sende en sms til borgeren (standard eller personlig) for at minde om træning, og derudover arbejdes der på at kunne etablere videoforbindelse, således at borgeren kun ser behandleren, men behandleren ser alle borgerne.
Borgerens careroom er installeret på skærme, som borgeren benytter. Careroom består udelukkende af en besvar/afvis opkald funktion samt en ”gå til virtuelt venteværelse”, så det kræver ikke store IT kompetencer fra borgerens side at betjene udstyret. Borgeren får opsat et sæt bestående af en skærm (med vidvinkelkamera ved behov), et 4G modem, samt en Jabra højtaler. Borgerne oprettes i Livecare for at etablere en sikker forbindelse og borgeren anonymiseres i Viewcares system jf. GDPR.
Formålet med projektet er, at undersøge, hvem der ikke gennemfører kommunal hjerterehabilitering, samt årsagerne til dette.
Projektets formål vil blive udfoldet i tre delstudier:
Studie 1: At undersøge i hvilket omfang patienter med hjertekarsygdom, som er henvist til kommunal hjerterehabilitering, ikke deltager, eller falder fra, samt hvilke faktorer der er forbundet med frafaldet.
Studie 2: At identificere patienternes årsager for frafald fra kommunal hjerterehabilitering. Studiet er en audit af patientjournaler af alle patienter der ikke deltager eller falder fra kommunal hjerterehabilitering.
Studie 3: At undersøge sundhedsprofessionelles perspektiver på, hvordan man facilitere, at patienter deltager i kommunal hjerterehabilitering.
Resultaterne fra studie 1 vil bidrage med viden om, hvor mange og hvilken type patienter der ikke gennemfører kommunal hjerterehabilitering, samt faktorer der er associeret med frafald. Resultaterne fra studie 2 vil bidrage med viden om årsager til at patienterne ikke gennemfører kommunal hjerterehabilitering, mens studie 3 vil bidrage med viden om hvordan sundhedsprofessionelle kan facilitere deltagelse i kommunal hjerterehabilitering.
Forskningsprojektet bidrager således med samfundsrelevant viden om, hvordan man i fremtiden kan tilbyde rehabiliteringsindsatser på tværs af sektorer, så man sikrer sammenhængende hjerterehabiliteringsforløb.
Ønsker du at vide mere kan du læse mere på human-first.org.
Tjek dit helbred var et samarbejde mellem Randers Kommune og de praktiserende læger.
Målet var at bedre borgernes sundhed og livskvalitet samt forebygge livsstilsrelaterede sygdomme som fx type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
Projektet har i perioden 2012-2019 givet borgere i Randers Kommune født mellem 1962-1987 muligheden for at få tjekket deres helbred.
Formålet var at borgeren så tidligt som muligt kunne begynde at lægge sin livsstil om eller starte behandling og på den måde undgå, at symptomerne udviklede sig. Efter helbredstjek var der mulighed for at tilmelde sig opfølgende tilbud med fokus på bl.a. rygestop, livsstil og mental sundhed.
Aarhus Universitet, sektion for Almen Medicin, har løbende evalueret resultaterne af Tjek dit helbred og forsket i forebyggende indsatser og livskvalitet.
Projektet var støttet af TrygFonden.
Forskningsprojekt mellem Aarhus Universitet og Sundhedsteamet i Randers Sundhedscenter.
Vægttab og mindfulness er et fælles 3-årigt forskningsprojekt mellem Aarhus Universitet og Randers Sundhedscenter med start i efteråret 2016. Der gennemføres et pilotprojekt fra april til juni 2016.
Ph.d Niels Viggo Hansen fra Århus Universitet og Mindfulnessinstruktør og professionsbachelor i human ernæring Rikke Mark Lyngsø står for projektet.
Niels Viggo Hansen, ph.d., Uffe Juul Jensen professor, Interacting Minds Center, Institut for Kultur og Samfund har henvendt sig omkring et forskningsprojekt hvor man vil undersøge effekten af Mindfulness som en metode i forbindelse med vægttab og livsstilsændringer.
Der er lavet et mindre projekt i København, hvor der viste sig at være vægttab og effekt på længere sigt i forbindelse med brug af Mindfulness.
I Randers Sundhedscenter har vi mulighed for dels at stille mindfullnessinstruktører og diætister til rådighed samt en stor berøringsflade til stort set alle borgere. Vi har i dag ikke faste tilbud omkring længerevarende vægttabsforløb til almindelige borgere, da der er sparsomt med evidens på området. Nu har vi mulighed for at få afprøvet en metode og få forskning på det samtidigt.
Højere kvalitet af sundhedsfremme og forebyggelse på skoleområdet
Sundhedsplejen har i 2007-2009 arbejdet med et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt, der havde til formål at højne kvaliteten af sundhedsfremme og forebyggelse på skoleområdet.
Sundhedsplejen har i 2007-2009 arbejdet med et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt, der havde til formål at højne kvaliteten af sundhedsfremme og forebyggelse på skoleområdet. Projektet blev udviklet og gennemført i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) ved Aarhus Universitet. Projekt resulterede i udviklingen af en række indsatser i skolesundhedsplejen, som alle er beskrevet i bogen "I hjertet af skolesundhedsplejen".
Randers Kommune, Skolesundhedsplejen og Optikerhøjskolen samarbejder om et forskningsprojekt, der skal sikre, at skolebørn ikke går med uopdagede synsvanskeligheder i årevis.
Randers Kommune, Skolesundhedsplejen og Optikerhøjskolen samarbejder om et forskningsprojekt, der skal sikre, at skolebørn ikke går med uopdagede synsvanskeligheder i årevis. Forskningsprojektet er i samarbejde med overlæge Kirsten Baggesen fra Aalborg Universitetshospital, er finansieret af Synoptik-Fonden og godkendt af Datatilsynet og Videnskabsetisk Komité.
Data fra projektet indgår i Holbæk Børneafdelings store forskningsdatabase, og er således med til at danne grundlag for en lang række forskningsprojekter.
Sundhedsplejen er med i et overvægtsprojekt sammen med Norddjurs-, Syddjurs- og Favrskov Kommune samt Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers. I projektet afprøves "Holbæk-modellen" til behandling af svært overvægtige børn og unge. Data fra projektet indgår i Holbæk Børneafdelings store forskningsdatabase, og er således med til at danne grundlag for en lang række forskningsprojekter.
Ph.d.-afhandling af Kirsten Høj
Selv små forbedringer af konditionen er forbundet med nedsat dødelighed, men hvad kan få os til at være mere fysisk aktive? Vil en konditionstest, som en del af et sundhedstjek, føre til mennesker med bedre kondition? Vil det føre til bedre mental sundhed? Det danske sundhedssystem har generelt meget lidt fokus på konditionstest, og det er endnu uvist, om en sådan målemetode kan give positive effekter.
Dårlig kondition er en selvstændig risikofaktor for sygdom og død. På trods af viden som denne, anvender det primære sundhedssystem ikke konditionstest. Konditionstest kan være med til at identificere mennesker med dårlig kondition, hvilket vil sige mennesker, som er i risiko for at få livsstilssygdomme. Desuden kan en konditionstest muligvis medvirke til ekstra motivation for at forbedre konditionen. Det er dog stadigvæk kun formodninger. Det er endnu uvist om konditionstest, som en del af et helbredstjek, har nogen effekt.
Ph.d.-afhandling af Kirstine Høj Obling
I denne ph.d.-afhandling undersøges det bl.a., hvorvidt borgere med lavt kondital vurderer deres kondition til at være på samme niveau, som en objektiv konditest viser. Desuden undersøges og diskuteres det, om et opfølgende forløb på 6 måneder, hvor deltagerne bl.a. får et medlemskab af Randers Gymnastiske Forening (RGF), resulterer i et bedre kondital blandt deltagerne efter 12 måneder, end de almindelige kommunale tilbud gør.
På verdensplan betegnes 31 % af den voksne befolkning som inaktive. I Danmark er tallet på 14 %.
Det er en alvorlig statistik, da konsekvensen af inaktivitet, såsom overvægt og dårlig kondition, kan have negative helbredsmæssige konsekvenser senere i livet – populært kendt som livsstilssygdomme. En dårlig kondition kan derfor bl.a. føre til diabetes 2, hjerte-kar-sygdomme eller i værste tilfælde en for tidlig død. Et lavt kondital er dog, i de fleste tilfælde, noget der kan ændres via regelmæssig fysisk aktivitet.
Det er derfor utrolig vigtigt at identificere et lavt kondital i god tid og have fokus på forebyggelse, så livsstilssygdommene ikke dukker op senere i livet. Dette forsøger flere kommunale tilbud at imødekomme, hvoraf Tjek dit helbred er omdrejningspunktet for denne PhD.
Future Patient er et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet, hvor hjerterehabiliteringsteamet sammen med Randers borgere har deltaget i workshops for at udvikle en interaktiv webportal. Derudover er der afprøvet telemonitoreringsløsninger på eks. fysisk aktivitet. Frem til sommer 2018 bidrager Rehabiliteringsenheden med at rekruttere borgere til at teste og anvende webportalen.
Lærings- og mestringsprojektet indebærer en større undersøgelse, hvor 12 kommuner i Region Midt er gået sammen for at se på hvilke effekt, det medfører når man inviterer hjertesyge borgere ind som erfarne rollemodeller i et rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringsenheden indgår i kontrol gruppen og dataindsamlingen løber fra 1/8-2018-31/7-2019.
Baggrund
I de senere år er der kommet betydelig videnskabelig dokumentation for, at vedvarende søvnproblemer har stor betydning for helbred og trivsel (Region Midtjylland, 2022). Sundhedsprofilen viser desuden en stigning i andelen af borgere, der har været meget generet af søvnbesvær inden for de seneste 14 dage – fra 10,2 % i 2010 til 15,0 % i 2021 (Sundhedsstyrelsen, 2022).
Søvnproblemer omfatter både dårlig søvnkvalitet samt for kort eller for lang søvnlængde. I Randers Kommune oplever ca. 11 % af befolkningen dårlig søvnkvalitet, svarende til omkring 8.500 personer (Region Midtjylland, 2022).
Derfor afprøvede Sundhedsfremmeenheden i 2023 et søvntilbud for voksne gennem Sundhedsfremme- og forebyggelsespuljen, bestående af informationsmøder og individuelle søvnvejlederforløb.
Formål
At forbedre voksnes søvn og indsamle erfaringer for at vurdere, om tilbuddet skulle indgå fast i Sundhedsfremmeenheden.
Målgruppe
Voksne borgere i Randers Kommune.
Beskrivelse af projektet
Projektet tilbød gratis søvnvejledning, som omfattede:
-
Informationsmøder: 2 timers informationsmøde om søvn, søvnhygiejne, myter, stress og øvelser.
-
Individuelle forløb: søvndagbog, én individuel søvnvejledning i Randers Sundhedscenter og 2–3 telefoniske opfølgninger.
Forløbene blev gennemført af en uddannet søvnvejleder i Sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden.
Kontaktperson
Sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden, Randers Kommune.
Samarbejdspartnere
Medarbejdere på hele sundhedsområdet, som har haft mulighed for at henvise borgere til både informationsmøder og individuelle søvnvejlederforløb.
Ekstra information
Projektet viste størst interesse for informationsmøderne, som fortsættes månedligt i driften. Individuelle forløb videreføres via Afklarende Sundhedssamtaler efter behov.
Læs mere her: Få bedre søvn - Randers Kommune
Finansiering
Ekstern finansiering fra Sundhedsfremme- og forebyggelsespuljen 2023 (100.000 kr.) og intern medfinansiering til lokaler og materialer.
Baggrund
Sundhedsplejen varetager forebyggelse og sundhedsfremme for spæd- og småbørn frem til 8-10 måneders alderen og igen gennem hele skoletiden. Derefter er der en periode på 5-6 år, hvor sundhedsplejen kun tilser børn i særlige tilfælde. I denne periode grundlægges mange sundhedsvaner, og en gruppe børn begynder en uheldig udvikling, der kan følge dem resten af livet.
Eksempelvis har 15-16 % af børnene i Randers Kommune udviklet overvægt ved indskolingsalderen. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser desuden, at 29 % af alle børn har mindst én bemærkning til motorisk udvikling ved indskolingsundersøgelsen, mens 6,3 % har mindst tre bemærkninger og dermed kan betegnes som havende motoriske vanskeligheder. Sundhedsstyrelsen anbefaler et besøg i denne mellemliggende periode, men der har ikke været midler hertil i Randers Kommune.
Projektet blev gennemført i 2023 som en del af Sundhedsfremme- og Forebyggelsespuljen.
Formål
At styrke sundhed mentalt, fysisk og socialt hos familier i Randers kommune med fokus på at mindske social ulighed i sundhed. Samtidig at give familierne indsigt i naturoplevelser, aktiviteter og friluftsliv – og hvordan det kan bidrage til at skabe glæde og trivsel.
Yderligere konkluderer forskning på området, at vi fortsat mangler viden og dokumentation. Derfor ville denne indsats bidrage til viden om friluftslivets effekter på danskernes sundhed.
Vi ønsker, at udforske og lære, hvordan et tværfagligt projekt som dette kan åbne for et udvidet samarbejde mellem Sundhedsfremmeenheden og Naturcenteret ud fra et veldokumenteret princip: At gøre noget aktivt, at gøre noget sammen og gøre noget meningsfyldt.
Målgruppe
Familier med børn i alderen 3-10 år, primært fra boligsociale områder. Eks. børnefamilier der ikke får besøgt fitness/dyrke motion, eller som ønsker at kombinere bevægelse, samvær med deres børn og naturvejledning.
Beskrivelse af projektet
Forløbet bestod af 12 mødegange med temaer som fugle, vild mad og sansedage. Aktiviteterne kombinerede bevægelse og naturvejledning for at skabe glæde og fællesskab. Projektet blev justeret undervejs for at imødekomme rekrutteringsudfordringer.
Kontaktperson
Sundhedsfremmeenheden, Randers Kommune og Randers Naturcenter.
Samarbejdspartnere
Randers Sundhedscenter og Randers Naturcenter.
Ekstra information
Deltagerne har generelt haft positive oplevelser og udtrykt stor tilfredshed med forløbet. Flere har glædet sig til næste mødegang og nævnt, at aktiviteterne gav inspiration til at komme mere ud i naturen.
Effekten vurderes dog som kortvarig, da mødegangene var få og uregelmæssige, og frekvensen hver anden uge sandsynligvis ikke har ændret deltagernes mentale, fysiske eller sociale sundhed markant. Projektet har givet familierne indsigt i naturoplevelser og vist, hvordan bevægelse i naturen kan bidrage til glæde og trivsel.
Rekruttering har været den største udfordring, hvilket også blev bekræftet af deltagernes feedback.
Finansiering:
Eksternt via Sundhedsfremme- og Forebyggelsespuljen. Budget: 300.000 kr.
Fire medarbejdere, to tandlæger og to tandplejere deltager i SEALANT-DK.
Dette er en opfølgning på SEAL-DK, der var det forskningsprojekt, som gør, at der lakeres over caries. SEALANT-forskningen afprøver seks forskellige lakeringsmaterialer.
Det er Tandlægeskolen i København, der styrer projektet.
Sammen med Københavns Tandlægeskole afprøves ny teknik, der kan forebygge rodbehandlinger.
Gradvis ekscavering (delvis fjernelse af blødt tandvæv) af caries "one step" versus samme "two step".
Man ønsker at undersøge, om det at gå ned i en tand én gang er bedre end to gange - som er det, man anbefaler lige nu.
Tandreguleringsafdelingen og røntgenafdelingen på Tandlægeskolen i Aarhus forsker i effekten af 3D-scanningsbilleder af fejllejrede overkæbehjørnetænder versus almindelig teknik. Formålet er at finde ud af om det har nogle konsekvenser for behandlingsplanlægningen.
Baggrund og formål
Siden 2015 har man gennemført årlige nationale trivselsmålinger, hvilket har medført et øget fokus på børn og unges trivsel. I en rapport fra Trygfonden og Børns Vilkår fremhæves det, at der er et stort præstationspres og at en stor gruppe børn og unge føler sig ensomme, stressede og døjer med angstproblematikker. Der er bevilget midler til et 1-årigt projekt fra Randers Kommunes Sundhedsfremme- og forebyggelsespulje.
Formålet med projektet er at forbedre trivslen bland unge i udskolingen, så eleverne får en øget oplevelse af:
- kompetence (at der er noget man kan og at noget er meningsfuldt og værdifuldt)
- samhørighed (at føle sig betydningsfuld)
- autonomi (frihed og mulighed for at bestemme selv).
Det er dokumenteret at brugen af craft-aktiviteter (håndværk og håndarbejde) har flere sundhedsfremmende effekter. Bl.a. reduceres symptomer på depression, angst, stress og blodtrykket falder. Psykiske sygdomme lindres. Man oplever øget velvære, trivsel og livsglæde.
Indsats
- Gennem særligt tilrettelagte craft-aktiviteter, skal eleverne få erfaringer med de positive effekter, det kan have på deres trivsel at lave passioneret craft.
- Eleverne undervises i, hvordan de selv kan vælge og tilpasse craft-aktiviteter, så de understøtter deres psykologiske trivsel.
- Eleverne tilbydes hjælp, inspiration og støtte til at komme i gang med noget derhjemme, der er meningsfuldt for dem.
- At kompetenceudvikle LKT-vejledere til at bruge craft-aktiviteter som en af deres metoder til at øge elevers trivsel.
Målgruppen er elever i udskolingen, der mistrives og har et højt stressniveau. Det er den tilknyttede lærer på skolen, der udvælger og rekrutterer eleverne. Indsatsen sker primært i udskolingen. Første hold starter på kommunal skole den 20.03.24. I projektperioden forventes at gennemføre 3-4 hold, som afholdes på 3 forskellige folkeskoler.
Det forventes at børn/unge i psykisk mistrivsel får det bedre ift. at:
- tro på egne evner
- få øget selvværdsfølelse
- føle sig mindre presset.
Aktivitetsmål
- Vi har implementeret craftpsykologi i 6-8 klasse i løbet af projektperioden fordelt på 2-3 skoler
- Vi når 30-40 elever på 1 år.
Evaluering foregår efter hvert holdforløb og ved projektets afslutning i marts 2025.
Kontaktperson
Mariann Buus Jørgensen
Ergoterapeut og certificeret i craft psykologi
E-mail: mbj@randers.dk
"Tobaksfrit Liv" er et samarbejdsprojekt med Center for Psykiatri og Socialt Udsatte omkring rygestop til borgere tilknyttet centret. Projektet er en del af Sundhedsstyrelsens pulje "Styrket rygestoptilbud til udsatte borgere" – Rygestoppuljen 2020-2023.
Projektet har fået tildelt ca. 2,8 mio. til indsatsen.