start på hovedindhold

Aktivitetskalender for Havndal Sundhedshus

Her kan du få et overblik over aktiviteter i Havndal Sundhedshus.

Aktiviteter i Havndal Sundhedshus vises for 1-2 måneder ad gangen. Læs mere om indhold og eventuel tilmelding under de enkelte aktiviteter. 

Oktober

Kortspillerne - Tirsdag kl. 13:00-16:00 i Madam Blå, 1. sal

Hver tirsdag (fraset den 1. tirsdag i måneden) spilles der whist i Havndal Sundhedshus om 50 øre. Det er ved Pensionistforeningen, at kortspillerne hører til. 

De spiller whist, spiser kage, griner, og der er masser af snak samt et hyggeligt fællesskab. Her er altid plads til flere, så mød op med godt humør, lyst til kortspil og ”lommen pakket med 50 øre.”

Banko – Den 1. tirsdag i måneden kl. 14.00 i Madam Blå, 1. sal

Havndal og Omegns Efterløn- og Pensionistforening og Aldershviles Aktivitetsudvalg afholder banko hver den første tirsdag i måneden. Alle er velkomne til at deltage. 
Kaffe/the er gratis. Der er betaling for plader og kage.

For mere information kan man kontakte Formand Svend Erik Valbjørn 4054 4533 eller Formand Lone Pedersen 5174 3898.

Den Blå Paraply – Tirsdag kl. 10:30-12:00 i Multirum 1, stueetagen

Vi er et gratis hjertevarmt fællesskab, der altid har kaffe på kanden og et smil på læben. Vi mødes i Havndal Sundhedshus hver tirsdag, hvor der er tid til snak, nærvær og fællesskab.

Hvis du eller en du kender kunne nyde godt af lidt nærvær og et hjertevarmt fællesskab, så mød op eller kontakt Den Blå Paraply på 27514250. 

Vi glæder os til at møde dig. 

Cirkeltræning i eget tempo - Torsdag kl. 10:00-11:00 i Madam Blå, 1. sal

Cirkeltræning i eget tempo” er styrketræning, der tilpasses dit niveau. 
Alle kan være med uanset kondi og skavanker. 

Træningen kommer igennem hele kroppen, og har du lyst, kan du slutte af med en kop kaffe 
og en hyggesnak i Sundhedshusets café ”Madam Blå.

Stephold (+18) v. Havndal-Udbyneder IF – Tirsdag kl. 17.30-18.30 i Madam Blå, 1. sal

Træner: Kirsten Andersen


TUMLINGERYTMIK for de mindste – Fredag i lige uger kl. 9:00-12:00 i Salen, stueetagen

Et skønt samarbejde mellem Ommersyssel Ø. Pastorat og dagplejen, hvor der er fokus på bevægelser og rytmik for de mindste. 

Dagplejen har LEGESTUE – Fredag i ulige uger kl. 9:00-12:00 i Salen, stueetagen

Her er hygge, aktiviteter og leg for de mindste sammen med deres dagplejemor.

Den Kreative kaffekop - Den sidste tirsdag i hver mdr. kl. 13.30-16.00 i Multirum 1, stueetagen

Næste gang er den 24. oktober
Vi er en gruppe, der godt kan lide at strikke, hækle, snakke osv. Alle er velkomne.
Så medbring dine egne nørklerier og vær med i dette snakkende kreative fællesskab

SYNG DIG SUND-koret – Onsdag kl. 10.45-12.30 i Madam Blå, 1. sal

Første gang: 12. august. I alt 15 gange.
Korleder: Peter Sabroe

Syng dig sund er et sangfællesskab for dig, der har lyst til at styrke sundhed, trivsel og livsglæde gennem sang. Vi synger enkle sange, arbejder med vejrtrækning og stemme og nyder glæden ved at være sammen om musikken. Du behøver hverken have korerfaring eller føle, at du “kan synge” – alle er velkomne.

Kom og oplev, hvordan sang kan give energi, fællesskab og velvære i hverdagen.
Det koster 500,00 kr.
Læs mere og tilmeld dig.

Høreomsorg – HUSK tidsbestilling! - Den sidste torsdag i hver mdr. kl. 13:00-14:00

Hos Hørecenter Midt kan du få forskellige former for hjælp til din hørenedsættelse (vi udleverer dog ikke høreapparater). 

Telefon: 8915 8680. Der er telefontid mandag-torsdag kl. 09.00-12.00.

Selvhjælp Randers: Gratis økonomi- og gældsrådgivning – 12. oktober kl. 12.00-13.30, mødelokale i stueetage

Mange oplever perioder, hvor økonomien er svær at få til at hænge sammen. 
Kom og mød os – og få gratis og uvildig rådgivning. Alle rådgivere har tavshedspligt.

Den musiske Andersen - Et musikalsk foredrag om H.C. Andersen. - Onsdag den 7. oktober kl. 15-16

H. C. Andersen (1805–1875) er en af Danmarks mest berømte forfattere og en af verdens mest læste eventyrdigtere. 

Hans eventyr forener fantasi, humor og alvor og rummer ofte dybe tanker om menneskelivets vilkår.

Ud over eventyr skrev han også romaner, digte, skuespil og rejsebøger. 

I dette foredrag vil Inger Nygaard Kaad fra Randers Bibliotek fortælle den spændende historie om den fattige dreng fra Odense, som arbejdede sig frem gennem talent og vilje til et liv som internationalt anerkendt forfatter. 

Foredraget vil berette om H. C. Andersens liv fra vugge til grav. 

Biblioteksmusikant Peter Elmelund har taget guitaren med og står for foredragets fællessange med tekster af H.C. Andersen. Både de kendte, men også mindre kendte samt en helt nyskrevet melodi til et af Andersens knap så kendte digte.

Bogcafe – Bøger vi kan li’. Tirsdag d. 27.10 kl. 10.00 – 11.00

Lone og Dorthe er vilde med at læse bøger og de spænder vidt i genrer. Få inspiration til efterårets læsning. Hør hvilke bøger der har gjort stort indtryk og hvilke de holder særligt af.

Deltagelse er gratis - men du skal tilmelde dig via billetlinket.

Salg - Bogcafe - Bøger vi kan li'

Suppeaften i Madam Blå

Onsdag den 28. oktober 2026 kl. 17.00-18.30 inviteres du og din familie til endnu en hyggelig suppeaften i Madam Blå i Havndal Sundhedshus. Menuen står på hokkaidosuppe med brød, og vi slutter af med kaffe/the og småkager. Der er vand på bordene, og vi klarer både mad og opvask.

Pris: 30 kr. for voksne og 10 kr. for børn.
Betaling med kontanter eller MobilePay.

Tilmelding senest d. 23. oktober til:
Sanne N. Petersen
Mail: snp@randers.dk
Tlf.: 23 81 55 91

Alle er velkomne!

Arrangører: Udbyneder-Kastbjerg Menighedsråd, Team Frivillighed og Havndal Sundhedshus