Aktiviteter der styrker motorikken

Få inspiration til at hjælpe dit barn med at få en rigtig god motorik, som styrker selvværdet og legen med andre børn.

For et barn i skolealderen er det vigtigt at have de grundlæggende motoriske færdigheder på plads – at kunne løbe, hoppe med samlede ben, cykle, slå kolbøtter, kaste og gribe en stor bold, tegne og klippe, tage tøj på selv, klatre op i et træ, gå på balancebom, stå på et ben og hinke. Gode motoriske færdigheder gør det nemmere at lege med andre. De styrker også barnets selvværd.

Som forælder kan du hjælpe dit barn til at få en rigtig god motorik. Det gør du ved at støtte og udfordre med mange forskellige lege og fysiske aktiviteter.

Det er godt for børn at være i naturen. Gå f.eks. tur i skoven og gerne op og ned af bakker og skrænter. Tag en tur til vandet og gå med bare tæer i sandet eller leg "Jorden er giftig" og hop fra sten til sten. Tag en tur i svømmehallen eller på cykeltur. Udnyt de udendørs legepladsers faciliteter, f.eks. gynger, balancebomme, rutsjebane og trampolin. Al bevægelse gavner børns motoriske udvikling - og jo større alsidighed, jo bedre.

Det er også godt for børn at gå til faste idrætsaktiviteter. Gymnastik er en af de sportsgrene, der styrker de motoriske færdigheder rigtig godt. Men det vigtigste er at finde en aktivitet, barnet kan lide.

Herunder finder du mange forslag til aktiviteter og øvelser. Ikke alle er nødvendigvis aktuelle for lige netop dit barn. Her kan sundhedsplejersken guide jer til, hvad der ville være godt at træne for dit barn.

Koordination af øjne og hænder er helt centralt for en god motorik. Øjne og hænder skal fx samarbejde, når vi hælder vand i et glas, skriver eller griber en bold. Øje-hånd koordinationen trænes rigtig godt med bolde! Samtidigt styrker boldlege opmærksomhed og samspil. Der spilles ofte bold i frikvarteret, i idrætstimerne og efter skoletid. Derfor er det godt at fremme lysten til at spille bold for at kunne være med.

Aktiviteter der styrker øje-hånd koordination og bold-færdigheder:

  • Øve at gribe. Start evt. med en stor bold, f.eks. en badebold eller en ballon. Efterhånden som barnet bliver bedre, kan I prøve med mindre og mindre bolde, til barnet kan gribe en tennisbold.
  • Spille "catch ball" – en velcro-plade som man griber en særlig tennisbold med.
  • Lege med bolde på en trampolin.
  • Trille en hulahopring til hinanden.
  • Kaste til måls med ærteposer eller små bolde. Kast f.eks. hen i en spand, ram igennem en hulahopring eller vælt tomme mælkekartoner.
  • Slå smut med sten i vandet.
  • Spille kongespil/vikingespil, ringspil, petanque osv.
  • Spille bold med eller kaste pind til hunden.

Grovmotorik handler om at have styr på de store bevægelser. Når et barn har udfordringer med grovmotorikken, kan det vise sig ved dårlig balance. Barnet kan også have svært ved at cykle, løbe, gå på trapper, klatre, hoppe og hinke. Man ser også ofte, at barnet snubler, støder ind i andre børn og taber ting.

Aktiviteter der styrker grovmotorikken:

  • Gå balancegang på et væltet træ, fortovskanten eller kridtstreger. Du kan udfordre barnet til at gå på tæer på stregen og senere hæl mod tå.
  • Havearbejde: Riv blade sammen, kør med trillebør, grav med spade og skovl.
  • Sprællemand (husk at arme og ben skal følges ad).
  • Krydsbevægelser: Gå på trapper, gadedrengeløb, klatre, lege at man står på langrendsski, krybe og kravle.
  • Lege spejl (efterligne stillinger og bevægelser).
  • Øve at stå på et ben til forskelligt musik, eller mens barnet ser fjernsyn. Husk både højre og venstre ben.
  • Lege jorden er giftig – brug puder i forskellige tykkelser, hulahopringe, gulvklude, legoplader, Brio togskinner, skamler mv.
  • Hoppe i hinkerude på både venstre og højre ben. Øve at hoppe uden pauser – uden at rammer stregerne.
  • Køre på cykel, løbehjul, skateboard og løbe på rulleskøjter og skøjter.
  • Hoppe på trampolin og i sengen!

Det er bl.a. gennem hændernes kontakt med omgivelserne, at dit barn lærer om- og udforsker verden. Finmotorik er evnen til at udføre små, præcise bevægelser. Hvis dit barn har udfordringer med finmotorikken, har det måske svært ved at tage tøj på, holde på kniv og gaffel, skrive med en blyant eller klippe med en saks.

Aktiviteter der styrker finmotorikken:

  • Lægge puslespil.
  • Male med pensler, farvekridt og fingermaling.
  • Bygge med Lego, plus-plus m.m.
  • Lege med modellervoks.
  • Deltage i madlavning: Skrælle kartofler, skære agurk, pille æg, åbne syltetøjsglas og drysse krydderier på maden.
  • Bage: Ælte dej med fingrene, rulle med kagerulle og trille pebernødder.
  • Være med i værkstedet: Hamre, save, skrue.
  • Trække perler, pasta eller popcorn på snor, med eller uden nål.
  • Klippe og klistre.
  • Øve at spise med kniv og gaffel.
  • Selv smøre madpakke.
  • Selv tage tøj og sko på.

Mave- og rygmuskulaturen kaldes også for kropsstammen. Kropsstammen er fundamentet for al vores bevægelse. Den er aktiv, når vi bruger vores arme og ben, løfter, går og holder os oprejst.

Aktiviteter der styrker kropsstammen:

  • Lege flyver (ligge på maven og løfte arme og ben).
  • Lege kat (skyde- og krumme ryg).
  • Køre på rullebræt eller et stort skateboard.
  • Ligge på maven på en stol eller en stor bold - så arme og ben ikke rører jorden.
  • Ligge på maven og læse, se fjernsyn, trille bold mv.
  • Sidde på en stor træningsbold – f.eks. når man ser fjernsyn, spiller computer mv.
  • Ligge på ryggen og samle en bold op, som ligger over hovedet. Herefter sætte sig op og kaste bolden.

En god balance er vigtig. Hvis balancesansen er udfordret, kan barnet måske ikke lide højder eller bryder sig ikke om at slå kolbøtter. Barnet bliver hurtigt svimmel eller køresyg. Dårlig balance kan også vise sig ved, at barnet har svært ved at sidde stille, sidde rigtig på stolen, koncentrere sig og modtage en kollektiv besked.

Aktiviteter der styrker balancen:

  • Hænge med hovedet nedad.
  • Sidde/ligge på en kontorstol og dreje rundt.
  • Danse og snurre rundt.
  • Ligge på maven eller ryggen på en stor bold, som bliver bevæget i forskellige retninger.
  • Gynge — på gynge, gyngestol eller i en hængekøje.
  • Trille og slå kolbøtter.
  • Øve at hoppe ned fra ting – start lavt og øv med højere og højere ting.
  • Gå balancegang på træstub, sjippetov, fortovskant eller en streg.

Nogle børn er særdeles fintfølende ift. berøring – nogle gange så meget, at det skaber udfordringer for barnet. Barnet kan f.eks. opleve ubehag, når andre står meget tæt på. Eller barnet kan opleve det, som om andre børn slår, når der blot er tale om en let berøring. Andre børn bryder sig ikke om brusebad, fordi vandstrålerne opleves hårde og ubehagelige. En del børn vil også føle ubehag ved mærker i tøjet eller være meget sensitive ift., om tøjet kradser. Nogle kan desuden have svært ved at mærke, om de fryser eller sveder. Børn, der har udfordringer med følesansen, bryder sig typisk ikke om at få massage eller blive nusset, medmindre de selv beder om det.

Aktiviteter der hjælper en overaktiv følesans:

  • Lav en sansekasse med forskellige ting til massage, f.eks. massagebold, børste, grydesvamp, en fjer, en lille bamse. Barnet skal herfra vælge en ting, det gerne vil masseres med. I starten masseres barnet uden på tøjet og i kort tid. Når barnet er klar, kan der masseres direkte på huden.
  • Lave massagehistorie – f.eks. bilvask eller lav en pizza på ryggen med faste hænder.
  • Rul barnet stramt ind i en dyne eller et tæppe. Tryk barnet godt og lad barnet selv mosle sig ud.
  • Tegne eller skrive på hinandens rygge.
  • Ælte dej med fingrene.
  • Lege med modellervoks.