Vandladningsklinik

Børn fra 6 års alderen, som har ufrivillig vandladning om natten har mulighed for behandling i sundhedsplejens vandladningsklinik.

Klinikken giver børn og deres forældre en let adgang til hjælp, støtte og vejledning.

De børn der har ufrivillig vandladning om dagen og/eller ufrivillig afføring, skal henvende sig hos egen læge.

Kontakt

Har dit barn ufrivillig natlig vandladning, kan du kontakte skolens sundhedsplejerske. 
Find dit barns skolesundhedsplejerske her.

Adresse

Vandladningsklinikken
Randers Sundhedscenter
Biografgade 3, 1.sal
8900 Randers C

Om ufrivillig vandladning

Ufrivillig natlig vandladning er ingen sygdom, men det er ubehageligt for de børn, der gør det. Det er vigtigt at forklare dit barn, at det ikke kan gøre for, at det tisser i sengen. Ved skolestart har ca. 2-3 børn i hver klasse problemet.

Det er ikke alle børn, der vågner, når blæren bliver for fuld. Grunden til, at blæren bliver for fuld, kan være:

  • at barnet producerer for meget urin om natten. Det skyldes ofte, at det urinnedsættende hormon ("det antidiuretiske hormon") ikke produceres i tilstrækkelig stor mængde.
  • at blæren er lille.
  • at barnet drikker for meget væske sidst på eftermiddagen og om aftenen.